|
0
registrerede
22
gæster og
256
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Hurra for regn og pytter at hoppe i og de lidt køligere temperaturer at ånde i ... :))
Gulvene siger: Hej fødder.
Vi går og hedder noget: Kontrapunkt, bristepunkt, smeltepunkt.
Tiden afvikler sit program, den løber, den går, den står
stille:
Kroppen falder fremad i sit ettal, for alting
er skrånende, alting
er blind tillid til gulve, tillid til dig,
jeg går tilbage, skridt
for skridt, jeg sidder på toilettet i min farmors badeværelse,
et gulv af gule,
brune og blå rektangulære kakler, en måde
at falde i staver på, aflange staver af kakkelmateriale,
og der på toilettet i tankerne skære kaklerne fri
og lægge dem tilbage
i gulvet, i nye mønstre,
langt mere tilfredsstillende mønstre, i begyndelsen var
mønsteret,
den gule, brune og blå følelse mod fodsålerne,
tilfældige formuleringer, tilløb til figuration, her og der spor
af en blomst med kronblade, et ansigt, en kakerlak, en kniv
eller en skruetrækker ville kunne det,
brække dem løs, kaklerne, men det er umuligt, fødderne
må
acceptere alle slags gulve, alle gangbare overflader.
Vi leder efter steder at gå ud fra. Gulvet er et udgangspunkt.
Stedet er den gåendes
faste bopæl. Fornemmelsen for sted. Dette sted: Vi.
Vi lukker luften ud af stedet, som af et badedyr,
og bærer det med os.
***
Klar? Hvert ord er et andet ord.
Hvert sprog et andet sprog. Fra nu af hedder ansigt „sne“.
Man er ven med sine tæer. En sætning der er til at tage og føle
på. Et føl?
Mine hvide heste. Som barn spillede jeg mundharpe
og red ofte ind i solnedgange.
Jeg red. Undskyld: Jeg hed Lucky Luke. Ordenes blegansigter
vender sig mellem birkestammer.
Ansigt burde hedde ansigt.
Skridt for skridt.
Så og så mange skridt. Apostlenes heste.
***
Tag et skridt
og et til.
Håb på
at det
stride græs
alligevel
gir dig fodfæste.
Fortsæt
den vej, hvor
de dybeste stød
af lykke
kommer fra.
Hvor de digte,
som ikke
er skrevet endnu,
strækker deres varme
undersøgende fingre
ud i det hvide.
Morten Søndergaard
Med glade sommerdryp på vejen
RoseMarie
|
|
|
|
