|
1
registreret
(1 usynlig),
2349
gæster og
165
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
I tider hvor folk lagde al fornuft bag sig og styrtede omkring som får efter indkøbskurve fyldt med gær og hvad ved jeg, efter med opspilede øjne at ha’ lyttet til formaninger fra journalister og politikere, da var det godt at gå i blæsten, der syntes at fange og kaste al hysteri for vinden, som efterlod en rolig eftertænksomhed. Den forsigtige menneskelige fornuft, har aldrig ført kaos med sig.
Vindfælden
Her ligger den væltet med Roden op,
og Blæsten fra Søen staar graa som en Mur
og kaster sig over en Nabotop
med Munden imod dens Stammes Lur.
Her ligger den strakt med Gren og Naal,
med Egernrede og Fuglebo,
med Harpiks, som randt af dens fulde Skaal,
et vinget Liv, som er bragt til Ro
og stilnet som Slaggerne fra en Baal.
Men Vejret tykner og er som et Hav.
Det farer forbi om en Tomhed spændt,
en Vaage i Luften, hvor Træet tav,
som om en Bue fra Strengene gled,
og han, som førte den, vendte sig bort
og fattede tungt om sit Instrument
med Hænder, der var som Aske og Støv,
og lagde det fra sig og pakked det ned
i Sne og de smuldrende Tiders Løv.
*
Vandet Under Græsset
De gamle paa Egnen siger, at under et magre Land
løber nede i Dybet en vældig Aare af Vand.
Det hænder at de kan høre den mumle, naar Natten
er tyst.
De siger, det lyder fjernt som en Vaar i Jordens Bryst.
De ligger i deres Senge og lytter til Pulsen, der bor
i Kamrene under græsset i den grønnede Jord.
Der findes maaske en Latter, et hemmeligt Kildespring,
en leende Aare af levende Vand begravet i alle Ting.
Og naar de i Gulvets Fjæle hører Vandaarens Sang,
synes dem Livet et Eventyr og Dagen mindre trang.
Det kommer dem for, at de lever og dunkelt er i en
Favn,
hvor alting staar sluttet omkring en Drøm, og ingen har
Alder og Navn.
- Paul la Cour.
mvh
Simon
|
|
|
|
