|
0
registrerede
3432
gæster og
270
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Mor’n, RM..
Alt imens du og den gode hr. Andersen afventer forårets komme, styrter som en streg i regningen vinteren ned om våde ører – som Johannes Vig der venter på sneppen:
Er det da Foraar? Ramme Alvor? Bank under Bordet.
Er det nu Foraar, da vil der blive Uro i Hjerterne på Sandø,
det er jeg bange for, Natanael.
Her findes Hjerter nok,
her findes ti for eet,
En hjertens Hjerte-flok,
var hvert især kun kierligt!
Men, om jeg tænker sligt,
var alt mit Spil forseet,
Thi Hjerter nie er falsk,
naar Hjerter Es er ærligt.
Min ven, pas Hjertet bort,
betænk hvad tit er skeet,
Der spilled mangen een
i Hjerter og blev Beet.
- Martin A. Hansen.
Vejrdage
Der er intet vejr der ikke minder, men det stærkeste vejr minder kraftigst. De hedeste sommerdage minder om de hedeste sommerdage, de koldeste vinternætter minder om de koldeste vinternætter, - således kunne januar 79 blive grebet af samfølelse med januar 42, Usædvanlige dage og nætter kan hæve sig over tiden i broderlig eller søsterlig forening med andre usædvanlige dage og nætter.
Men de sædvanlige dage med hverdagsvejr, de lunkne, de grå, de triste, de minder så meget om så mange andre at de slet ikke minder om nogen. De er dage som alle andre, og hver dag har nok sin plage og forsvinder ud i mørket, ubemærket, uerindret –
det er gennemsnittets, flertallets, alles problem.
- VS.
Forventningens glæde er dog den største, og måske, når foråret som en lille snegl i haven endelig stikker sine følehorn frem, at det regner med vinterminder nedover de lune ører..;)
mvh
Simon
P.s.: anbefaling til natbordet: Pickwick-klubben af Dickens!
|
|
|
|
