|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Dagen går på hæld i denne nye uge, og det på trods af storm og regn i stride strømme. Ja, og så har vi jo allerede fået smag af dette års forår, foråret 2020. Som en anelse på tungen og dens smagsløg findes smagen endda allerede som smagen af sommer og sensommer. MEN først kommer glæden, både vågnende og hvilende i denne spirende forårsglæde ... :))
Hindbærrene har tændt deres røde lygter
for at lyse skarnbasserne hjem.
Det har været en lang dag,
de er trætte.
Og hindbærlygterne spejler sig
i deres blanke, sorte rygge
som øjne, der kun med besvær holder sig åbne.
***
Endnu med lukkede øjne
og lukket mund
ligger den runde sten
i markens brombærhjørne,
i morges pløjet op af
den kolde, våde jord, men
allerede nu varm af solen,
på nippet til at vågne.
***
De vilde blomster
blev aldrig trætte
af mine barnlige lege,
blev trofast stående
på deres ene ben,
flygtede aldrig,
lige meget hvor lange
og hvor mange digte,
jeg deklamerede for dem
stående på en grå kampesten
der blev himmelblå i regn.
***
Midt på stien, i gruset og støvet,
har skarnbassen lagt sig på ryggen,
stritter med arme og ben,
parat til at gribe solen,
hvis den skulle falde.
Eske K. Mathiesen
Bedste hilsner fra
RoseMariehønen
|
|
|
|
