til at være Enheder, til at være Mand og Kvinde, bestemte til at udfylde og fuldstændiggøre hinanden i Visdom og i Kærlighed, bestemte til i al Evighed at være adskilte - at være to - og dog een.

Da Gud og Hans tolv Hjælpere fremgik og fremstege af Lyset, vare de Toheder; thi de bare alt mandligt og alt kvindeligt i deres Væsen.

den: at lede aandelig umyndige væsener frem til at blive dem selv ligestillede.

Da Gud meddelte sine Børn, at Han vilde give dem en vanskelig Opgave at løse, den at lede umyndige Væsener frem til større aandelig Modenhed, stillede Han dem alle overfor Mørket i det Øjeblik, Han i sin Tale til dem sagde: "Naar da Tidens Fylde er kommen, vil jeg blandt eder udvælge nogle - -"

Gud siger ikke, hvem eller hvor mange Han vil overdrage Hvervet til. Han lader det staa hen i det uvisse, for at se, hvorledes Hans Børn vil tage den Mulighed, at nogle af dem kunde udvælges fremfor de andre. Da Gud, ved sine Børns Skabelse, begrænsede sin Forudviden om deres fremtidige Valg til Godt eller Ondt, kunde Han intet vide om, hvilket Indtryk Hans Ord maatte gøre paa de enkelte, førend de selv nøje havde gennemtænkt den stillede Opgave, hvorfor Han, efter at have vist dem den nydannede Verden, der langsomt modnedes til Liv, omstraalet og befrugtet af Lyset, overlod dem en Tid til sig selv, for at de alle kunde gøre sig fortrolige med den paatænkte Gerning.

For omtrent 4,6 milliarder år siden samlede der sig en enorm sky af gas og støv på vores sted i rummet, og den begyndte at koncentrere sig og danne klumper. Langt den overvejende del af skyens materiale – 99,9 % – gik til at danne selve Solen. Fortætningen udløste enorme energimængder, og temperaturen steg til mere end en million grader Celsius i den centrale masse. Det var nok til at sætte kerneprocesser i gang, og Solen var hermed dannet.