|
1
registreret
(1 usynlig),
843
gæster og
638
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Peter Poulsen synger til livet her fra Forvandling:
Sang fra første sal
elsket være den, som aldrig barberer sit ansigt,
elsket være den, som bevarer et glat.
Elsket være den, som heller ikke barberer benene.
Elsket være den, som trækker stjernerne ned fra himlen og
lader dem tindre i kammerets mørke.
Elsket være den, som lægger sine handsker på bordet og
sine hænder på klaveret.
Elsket være den, som kalder havgusen ind over stuegulvet.
Elsket være den, som støder mod hårde og skarpe kanter.
Elsket være den, som rejser sig.
Elsket være den, som lægger sig.
Elsket være den, som går ud og kommer tilbage.
Elsket være de små sange, som synger sig selv.
***
De bedste sange
De bedste sange er dem, som handler om det umulige,
allerhelst den umulige kærlighed,
kys, som bare skænkes i drømme,
favntag, som bare findes i mørke,
ord forduftet, så snart man vågner.
Strofer befrier sig fra deres sammenhæng,
melodier løfter dig op
over måne og stjerner.
Du er Kastor og Pollux i ét,
udelelig tvilling.
En drøm, en lyd, som kalder uophørligt,
fjern solo med islæt af juni,
når syrenerne sukker i vægtløs tyngde,
måske et ekko af det alderældste,
protuberantisk hvisken i cellerne,
det første molekyle
i et varmt hav.
***
Endnu en sang
Nede fra haven høres din stemme.
Du synger en af disse sange,
hvis melodi løfter vort sprog
ind i en sfære af indiskutabel skønhed,
som hverken flag eller hundepatruljer kan destruere
og ingen gøre krav på at eje.
Denne sang er som Babylons haver
eller den ældste rose fra Orienten.
Peter Poulsen
Bedste hilsner og go' weekend :))
RoseMarie
|
|
|
|
