|
0
registrerede
1810
gæster og
249
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Blandt Dan Turèlls fortællinger findes en del vældig humoristiske – hvor man her godt kunne fantasere lidt og fx se eftervirkningerne af EU-fanatikernes mareridtsagtige drømme for sig, med et europæiske kontinent som én stor homogen arbejdsmasse, hvor en stakkels arbejdsløs mand blev anvist arbejde langt fanden i vold fra hjemmet, men det er jo så en anden historie. Faktum er i al fald, at vi udover familien er en del der stadig savner snakketøjet, og derfor læser hans fortællinger med samme glæde som tidligere, fx har jeg lige læst Mord i Mørket, der vel ikke nødvendigvis er den bedste blandt krimierne, men alle har deres favorit, Vangede Billeder er i det hele taget stadig en af mine - hørt på lydbånd, fortalt af ham selv - ikke mindst p.a. humoren:
Buddha’s Blues
Mens vores lokale Jesus som bekendt var mand for at fyre en lignelse af hver gang han havde gylpet nadveren i sækken var den gamle Boddhisattva en mand af få ord og få historier. En af de tre-fire fortællinger der tilskrives Buddha selv er den følgende, om er henimod tre tusind år gammel – og som jeg synes i al sin enkelhed kan lære enhver en hel del om livet.
Boddhisattva’ens historie handler om en mand der er tvunget til at rejse igennem et øde ørken-landskab uden tegn på liv, hverken dyr eller planter, blot ensformigt sten og støv – men manden skal igennem for at nå frem til en by hvor han kan få arbejde, så han vandrer igennem denne trøstesløse tomhed.
Og da han har vandret dér i tre dage, så mærker han pludselig et åndedrag bag sig og vender sig om – og dér står en stor, grusom tiger der tydeligvis heller ikke har fået foder i tre dage og som har udsét sig ham til quicklunch.
Manden løber panisk, med tigerens hede ånde lige i hælene, og da han har løbet en halv times tid og hans lunger er ved at briste når han til en afgrund. Tigeren er lige bag ham, han kan ikke vende og har intet valg: Han må styrte sig udover skrænten og håbe.
I farten får han fat i en vildvins-gren der vokser på selve skråningen, og hængende i denne med den ene arm sér han tigeren anbringe sig foroven og knurre og vente. Han sér længere ned ad klippeskråningen for at sé om der er en afsats han kan komme ned på – og dér er én, kun to meter nede. Og på dén står der en endnu større og endnu vildere tiger der tilsyneladende ikke har spist i ugevis.
Og som manden så hænger dér ud over skråningen i sin vildvins-gren, med en tiger foroven og en tiger forneden, så kommer der to mus frem – en hvis mus fra venstre og en sort mus fra højre – og de begynder at gnave selve den vildvinsgren over som han hænger i, for vildvinsgrene er japanske mus’ yndlingsret.
Og som han hænger dér, med en tiger foroven og en tiger forneden, i en vildvins-gren som to mus er ved at gnave over – så er det han sér, at dèr på skrænten der vokser et stort smukt struttende saftigt jordbær. Og idet han stadig holder sig i den bristefærdige vildvins-gren rækker han med den anden hånd ud og plukker jordbærret, og – slutter Boddhisattva’en sin tre tusind år gamle historie – aldrig havde dén mand smagt et bedre jordbær.
*
Dén lyd …
Af lytten.
*
En øm blid træthed
i forårsluften
i Ryesgade
Som et pludseligt
intet krævende
kys
*
O.K., indrømmet:
Jeg ryster som ærtehalm
og hænger sammen
som espeløv.
*
Det er som det altid
har været:
Alfabetet er mit legetøj.
Jeg vil lege med det
lige til det bliver for mørkt
til at jeg kan sé det.
- Dan Turèll.
mvh
Simon
|
|
|
|
