|
0
registrerede
18
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
At ta' på vinterrejse med Henrik Nordbrandt til varmere himmelstrøg er altid godt ... for så måske at komme hjem som tusindfødt :))
Som en pistolmunding
peger sproget på mig,
Jeg står stille, afventende,
begynder langsomt at ånde med ordene.
***
Dråber falder i en bog tegnet for øret,
frontal regn der rammer i små slag.
Ordene danner bække og floder,
alle de former vand kan antage,
fra det stillestående til det strømmende.
Eller de fastholdes i en sart hinde af frost,
i drivende lysbjerge af is.
***
Man kan dø
i alle størrelser,
og det må man finde sig i,
siger barnet.
***
Lyden i skinnerne, før toget jager over markerne,
vindens stød i trækronerne, før regnen falder,
stilheden, før digtet kommer, kroppen, der gennemboret
i et vippende lys, opfanger tingene klart og længe før tanken.
***
Helheden er ikke sjældent
mere end summen
af de enkelte dele,
når tanken står i zenit.
***
Sandskornet, morgenlyset, det solbrændte forbjerg,
ørkenhavets kontinent og sporenes forsvinden der,
tørsten, nattekulden, universets monotoni. En rejse
i sprog, ordenes ankomst, ikke uden kærlighed.
***
Fordi man dør langsomt, er det nødvendigt at læse bøger undervejs,
fylde sit indre verdensrum i det vilde vintermørke,
indoptage ordene, så hjernen lyser klart
som en nyopdaget komet.
***
At gå længere ud
end i drømme,
komme til verden
tusindfødt.
Pia Tafdrup
Bedste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
