|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Mening med mit liv?
|
Hej Arne,
ganske kort
jeg ønsker ikke ro, har aldrig ønsket ro,
ro kommer af sig selv efter dagens arbejde og gøremål, så det er ikke noget man skal pålægge sig selv, søge, anstrenge sig i, eller starte dagen med at finde, vi har brug for al den rastløshed og virkelyst og nervøsitet og uro der naturligt er, dette skal bruges til dagens arbejde, pligter og rutiner,,
mange er beskæftiget med mindfulness 24/7 og dette er ikke godt,, mange identificerer det religiøse med at søge ro, og til sidst er de ikke beskæftiget med andet,, ro er noget der naturligt indfinder sig sidst på dagen, efter alle dagens gøremål,,
de der søger ro, ro for enhver pris, havner i passiv beskuelse, betragtninger, og hvad der kommer til dem i passiv beskuelse betragter de som værende det religiøse. Fx du Arne er meget typisk den passive betragter og alle dine religiøse forestillinger og tanker er hentet herfra, du passiv beskuer og betragter verden,,,
og du har ingen ideer om den dynamik og skaberkraft, heroiske virkelyst og virketrang og skabertrang, der bor i mennesket, især den ekstraordinære helt exeptionelle ekstatiske begejstring og entusiasme mennesket behøver for at udrette noget stort og virke skabende i verden,,,,
alt dette hører under "doing", dette at mennesket er aktive arbejdende og skabende væsner, sådan virker vi i verden, ifølge den paulinske kristne vesterlandske spiritualitet,,,
alt dette kræver dynamik, uro, rastløshed, ophidselse, passion, aggressivitet, og Paulus er inde på det når han siger at Kristus virker mægtig i os,,,
den urkristne paulinske entreprenante "doing" spiritualitet der har formet vesten, den vestlige kulturelle spiritualitet har jeg beskrevet:
Paulinske Dopaminske ekstatiske flow hard wired forhjerne begejstrings struktur.
Det er denne paulinske Kristus entusiasme, i Gud væren (i Kristus væren), særlige form for entreprenant kreativ, skabende, "doing" Spiritualitet der har grundlagt den vestlige kultur og civilisation, og som hele verden tørster efter idag at få del i da den er så livsbekræftende.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
"there is no loss of self but an enriching of it"
Albert Schweitzer siger at den paulinske religiøse spiritualitet er religionshistorisk enestående, aldrig set før, det er noget nyt. Og idag tørster hele verden efter at få lov til at smage den paulinske spritualitet. Mennesket ønsker denne paulinske form for selvaktualisering. Den fundamentalistiske konservative islamiske del af verden er skræmt fra vid og sans, da det ville undergrave deres religiøse kontrol af folket.
Men heldigvis er der progressive dele af islam som lader sig inspirere og gir et fredeligt og interessant modspil til vestens individuation, frihed og selvaktualisering.
en fredelig konkurrence mellem de forskellige religioner er en rigtig go ting. Men indtil videre, til trods new age folkereligiøsiteten er mindfulness buddhisme, så er det den paulinske Kristus Spiritualitet, den maslowske selvaktualisering, der uden tvivl har sejret. Eneste spørgsmål tilbage er at det ikke må blive på andres bekostning og ej heller på naturens og miljøets bekostning at denne selvaktualisering må foregå. Hvilket er det hele verden idag slås med at få løst og finjusteret disse forhold.
Hvor er Paulus, Paulus der har iklædt os Kristus:
her:
studenten der afslutter sine tre år på gymnasiet og fester med eller uden studenterhue og lige rejser jorden rundt før han forsætter på en videregående uddannelse; lærlingen der lige har afsluttet sin mesterlære som murer og har fundet kæresten sin han skal giftes med, og som i sin fritid bygger villaen til sig selv og sin familie, hvor børnene vokser op og vinder olympisk guld og verdensmesterskab i cykling,, aldrig har verden været bedre og det kan vi takke Paulus's "i Kristus Spiritualitet" for,,, det dynamiske memet Kristus, den kristologiske maslowske antropologi,
aldrig har musik spillet en større rolle, og igen det kan vi takke Paulus for, kristendommen for
aldrig har glæden (begejstringen, de ekstatiske forhold) og vitaliteten været større og igen det kan vi takke paulus for, den paulinske Kristus spiritualitet for
HansKrist er videnskabsmanden der religionsfilosofisk har set og sporet disse træk i den vesterlandske kultur, kirkeligt og udenfor kirkerne, ja for ofte er der mere kirke udenfor de såkaldte kirker, officielle kirker og kirkeretninger,,
religionsvidenskabsmanden og religionsfilosoffen HansKrist kan fordi han ved hvad SPIRITUALITET er også se hvor, den paulinske "i Kristus spiritualitet" den lever, lever og blomstrer, og hvilke spor og aftryk den har sat i verden de sidste 2000 år, hvor den er, og hvor den ikke er,,, hvilke religiøse retninger der bekæmper en "i Kristus spiritualitet" eller ikke er i overensstemmelse med ægte "i Kristus spiritualitet" fx new age mindfulness buddhismen der er anderledes og skaber stress og depression (paradoksalt nok det den gir sig ud for at kunne bekæmpe er den skyld i (men det er en sag for HansKrist og Brinkmann at belyse de næste årti))
stort set i 2000 år har menneskeheden haft en forkert forståelse af hvad SPIRITUALITET er, hvad den religiøse spirituelle dimension dækker over, men med Jung, Berdyaev og Paul Tillich og HansKrist såvel som moderne neurovidenskab vil det nu blive videnskabeligt forklaret hvordan SPIRITUALITET og det religiøse skal forstås,,
hvordan det har at gøre med intelligens, kreativitet, virkelyst og vitalitet, glæde og næstekærlighed, at holde af medmennesket, hvordan det har at gøre med ukuelighed og mod på livet selv når vi er udfordret, hvordan det har at gøre HEALING at vi gennem Guds Ånd, vores SPIRITUALITET faktisk magter at helbrede os selv og hinanden,,, alt dette positive ser vi ske, blomstre idag,,, og kan vi takke den paulinske "i Kristus spiritualitet" for,,, selv Marx arbejdede for den form for paulinsk maslowsk selvaktualisering,,
socialdemokratiet ser ud til at have løst problemet med slaverne, industriarbejderne, lønarbejderne,, de der er tvunget til at arbejde for at kunne eksistere, få tag over hovedet og smør på brødet,
dog stadig er der politiske kampe der skal kæmpes og megen uretfærdighed til i verden, og ulighed, fx ejer 8 mænd lige så meget som halvdelen af den fattigste del af jordens befolkning,,,
i vesten har slaverne det nogenlunde (slaveriet er det ikke ophørt? nej!). Slaveriet eksisterer den dag idag og vil måske altid eksistere. Mange slaver for 2000 år siden havde det bedre end vor tids lønarbejdere i mange lande. Slaver på og omkring Paulus's tid havde det ofte mindst lige så godt som vore dages lønarbejdere, hvis man gik ind og målte på det med EU standardmål. Dengang at blive fyret, hørte til sjældenheder og var de dygtige var de selvfølgelig også højt skattet, betalt og beskyttet.
-0-0-0-0-
jeg kom vidt omkring, men det principielle vigtige er den "paulinske "doing" spiritualitet", altså det er ca første halvdel af hvad jeg skrev der er det vigtigste i vores debat Arne
-0-0-0-0-
et mærkeligt blik du har på verden HansKrist
du ser verden igennem "paulinske "i Kristus" spiritualitets" briller, linser,,
nej jeg har ikke briller på, jeg ser verden som den er på et eksistential ontologisk neurobiologisk grundlag (jeg har altid sagt at om jeg var noget, så var jeg biolog)
biologi har altid været derudfra jeg forstår verden
du mener ikke zoologi, læren om en abekatten Hansemand
sjovt du driller mig og det giver faktisk mening som du driller mig,,
jeg drømte at jeg var i et stort træ fyldt med livlige aber, der virkelig var som aber er når de er mest adhd ramte og forstyrrede,,,
så skiftede scenen og
nu befandt jeg mig inde i et stort kontor hvor jeg sad ved et meget stort skrivebord og skrev og geometrisk tegnede (som dreng var min ønskedrøm at blive arkitekt (sammen med min fars arkitekt var jeg med til at tegne den villa min far selv byggede til os i 1975/76 i Vildbjerg, hvilket blev en stor succes, fordi der var kæmpe kælder med bordtennis, billiard, motionsrum, plads til vægttræning og motionscykel mm og bad og sauna (at dette blev en ungdomsklub, samlingssted for unge mennesker siger sig selv og uden at jeg havde været med inde over byggeriet, ville vores villa aldrig have rummet et sådant sted, en kæmpe succes blev det for os unge og for mine forældre, når de holdt deres Leif Panduro fester, med go mad dans og musik og glæde)
nå til drømmen, der viser at jeg har en rigtig god kontakt til biologien og højre hjernehalvdel, men sørme også det sidste billede med mig i det store kontor ved det meget store skrivebord, viser at jeg har en Descartes meget avanceret venstre hjernehalvdels intelligens
|
|
|
|
