|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Den dybe kærlighed ...
|
Jeg: " Men, der er vel heller ingen grund til selv at dømme noget selvskabt, der kommer fra en selv? "
Tikka: " Forståelsen af Johannes 3:16 er for mig at se, at mennesket dømmer sig selv."
Enig! Jeg fravalgte i mine ord følgende åbenbart alligevel relevante sætning, så det egentligt lyder om Gud ( Det guddommelige ): " Men, der er vel heller ingen grund til selv at dømme noget selvskabt, der kommer fra en selv, fordi det havde været som at dømme sig selv?" Således er Det guddommelige en perfekt kærlighed. Menneskers ondskab, egoisme og psykiske lidelser sker blandt andet på grund af en dårlig selvtillid og værd, når de ikke tror på en guddommelig vilje i dem selv.
Selvfølgeligt dømmer gud menneskene!
Gud skaberen smed Adam og Eva ud af sin have, da de ikke adlød ham –
Han dømte dem, fordi de ikke adlød ham.
Han straffede dem med sygdom og død og afskar dem fra sit nærvær.
Efter Jesu offerdød og opstandelse opnåede han konge og præstestatus, så det at dømme blev overdraget ham på guds vegne som en slags belønning for sin indsats.
Han skal dømme menneskene til liv og død på guds vegne.
Så jo, gud dømmer menneskene ud fra de præmisser han har opstillet, og som hans udvalgte folk fik først gennem Moseloven, og siden som vi læser i Johannes 3:16
Gud har bestemt, hvad der er synd, men også hvad der er kærlighed -
Når vi taler synd er der bibelsk 2 former for dette.
Den Adamitiske – arvesynden …
… og dem menneskene selv begår gennem livet.
Paulus taler om, at hvis det ikke var for loven – Moseloven - ville han ikke vide hvad synd var, så hvad der er synd kommer fra guds ord.
Bibelen siger gud ER kærlighed, men kærligheden rækker kun til dem som tjener/tilbeder ham til døden, og derfor er guds kærlighed i mit univers ikke altomfattende eller uselvisk.
***
|
|
|
|
