|
0
registrerede
98
gæster og
205
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
... og Godt Nytår til dig også her et par dage over tiden, men ment er det helt som til tiden og på dagen. :))
Åh ja, Radiserne, som i henrykkelse fik os til både at le og tegne. Dit fundne klip vil jeg nyde sammen med min morgenkaffe. Det samme vil jeg med din nævne artikel fra WA De rigtige meningers diktatur. Jeg må med beklagelse indrømme, at jeg i rigtig mange uger ikke har læst så meget og altså heller ikke min ugentlige WA. Det må gøres om og godt igen her med begyndelsen af og et hop ind i det nye årti ... 2020 ligger godt i munden og lyser gevaldigt op i øjnene :))
Al vækst er bøn rakt frem i lys,
bevægelsen er selv en tanke;
uendeligt i håbets dans
må pulsen under himlen banke.
Vi ser hos barnet, selvforglemt
i leg: At håbe er at hoppe!
I håbet svinder selvisk ynk,
syng med, det holder modet oppe.
Det er som mælkebøttekraft,
det spirer grønt op gennem broen;
vi tror det er det kristne håb
der gyder liv i kristentroen.
Vi ligner håb med livets dans,
vi tror at himmelånden fører
i jordens rytme og musik,
lyt med når universet hører!
En tanke gror i umålt tid,
uslukkelig er håbets gløden
at Gud barmhjertig og i strid
med hvad vi ved besejrer døden
Vi står i dagens stille punkt,
den indre fred er blot at være.
Forunderlige mødested,
i håbets dans kan støvet bære.
***
Banaliteten, som er sand,
brugt, men ikke som kliché
er lyset i vort liv.
Og det, vi veksler nogle ord om
i køkkenkrogen, mens vi drikker te,
hverdagens gøremål
og vore hverdagstanker
værdsætter jeg mest
af alt, der i det hele taget
gøres og siges.
Nærværende og ligetil - uden
de store ture, de store opgør.
Det er som de smukkeste breve.
***
De billeder, du ømt bag øjets spejl bevarer,
af evighed som tiden så,
er, når du vender dig og går,
er, når du intet ser,
men ordner, forbereder, dør,
dog evighed.
Vidunderlig, ufattelig
er tiden, rig på kærtegn, løber, ser
og jager gennem dig, på vej, og flyver bort,
og synger i dig, når du tier, står
med sommermørkets lette silhuet
i vand
og himmel.
***
Jeg tøver ved ordet
kærlighed –
om ikke det
med andre ord
er tilgivelsens magt
hvis indgriben
gør noget gjort ugjort
forladt
og indlader den anden
varighed
ansigt til ansigt
af lys til dagen
og fantasien
***
En tanke gror i umålt tid
- uslukkelig er håbets gløden
Jørgen Gustava Brandt
Nytårshilsner i hop og spring
RoseMarie
|
|
|
|
