|
0
registrerede
24
gæster og
218
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Den dybe kærlighed ...
|
Jeg tror ikke, at samaritaneren - der hverken var kristen eller jøde - tænkte på dogmer, da han tog sig af den nødlidende.
Og de to andre, der kendte til dogmer, præsten og levitten (den anden præst) gav ikke kærlighed!
(Samaritanerne opfattede sig vist som de sande jøder.)
Nu er beretningen jo ikke virkelighed, men netop en fortælling hvor baggrunden for denne fortælling er spørgsmålet om hvordan man arver/opnår evigt liv.
En fortælling som guds søn bruger som anskuelighedslære overfor en skriftlært.
En fortælling der beretter om barmhjertighed og præster der ikke ville gøre sig urene. Den nødlidende var jo halvdød …
… men mener du, der er tale om dyb kærlighed her?
Samaritaneren gjorde jo blot hvad loven - Mosebøgerne deres helligskrift påbud ham at gøre, modsat præsten og levitten nemlig: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«
Så jo - han handlede da på baggrund af dogmer, men også – som der står - fordi han fik medynk med den nødlidende, da han så ham.
Er der tale om kærlighed her, er det vel til gud.
Han efterlevede buddet: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«
Over for den nødlidende er han jo ”bare” barmhjertig.
Så - dogmer eller ej - idéen om kærlighed er da mere fremherskende i kristendommen end i andre religioner –
Det ved jeg ikke –
Det med kærligheden i kristendommen vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.
Mener du det er kærligt at ofre sit barn?
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/3
Udover gud ofre sin søn, ligger der vel også en trussel i denne tekst?
Fordi jeg finder noget godt i kristendommen, ser jeg mig ikke pligtig at "købe hele pakken"
Jeg var bare interesseret i, at høre om den dybe kærlighed du oplever i kristendommen, når du ikke vil godtage dogmer, og ej heller tror på den gud bibelen forkynder.
Kærlighed forstås vel sådan, at den gives uden egen vinding, ikke? - men dyb kærlighed. Hvad er det?
***
|
|
|
|
