|
0
registrerede
33
gæster og
118
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Mor’n i kaffen, fru julegeneralinde…
En kvittering for Piet i samme hegn – flot er gensynet med dette menneskelige menneske, der jo i sammenholdet med Danhalf Musrassen, Niels Mortensen og fru. Dutlevsen var så stærkt optaget af tidens evige ufred og ulighed i deres poesi:
Hans Christian
Vi plejede at vandre lange ture,
fru Andersens Hans Christian og jeg,
fra byens haarde sten og trange mure
ud af en blomsterbræmmet landevej.
Han var saa sær og saabar, og han havde
saa megen skyhed og saa mange fejl.
Men hvor han dog faldt til blandt skræppeblade
og følte med en snirkelsnoet snegl.
Han saae det fælles just i det specielle.
I dyr og døde ting. Han nemmed vart
det almengyldigt individuelle.
For alt bestaar af alskens egenart
Jeg mødte ham en dag i Kongens Have…
Guvé hvad der blev af ham sidenhen?
Han havde fantasiens naadegave.
Og hvad skal denne verden dog med den!
Han ville vist til scenen. Mon han kom det?
Dèn grimme ælling! Drengen hed tilsidst
kun Anders And blandt os, som spøgte om det.
Han endte vist ved filmen. Som statist.
Nu lever vi i trit og dør paa tælling.
Og levefod er alt, hvad vi forstaar.
Hvor er Hans Christian – den grimme ælling
i Danmarks svaneløse Andegaard?
*
Hvid logik
De sorte skal holdes nede
saa langt og længe det lykkes
paa grund af de egenskaber
man har naar man undertrykkes.
Vi andre skal holde sammen
og kue de andre med vold
paa grund af de andres sammenhold
imod vores sammenhold.
At bryde den logiske tryllering
med menneskets lille trik
er sort magi. At la fjendskab gro
af fjendskab er hvid logik.
Hvem man, af hud, er i farve med,
er herrefolks krav paa honnør.
Hvis nogen vil agtes for dét de er,
bekender jeg deres kulør.
Lad mig gaa midt ud paa Forum Humanum,
skamfuld, beskæmmet, beskeden,
og melde mig ud af den hvide race
og ind i menneskeheden.
- Piet Hein.
Morgentanker
Der er den igen, den sværmende kugle
af skingrende fuglelyd, lydløst midt i den
en blødvinget ugle –
mit søvnsind prisgivet
morgentanker.
- Th. Bjørnvig.
mvh
Nissen
P.s.: anbefaling: Fra Regnormenes Liv af Per Olov Enquist.
Omsider tyder det på lidt politisk snildhed, med idéen om statsfinansieret tilvirkning og distribution af antibiotika o.a. lægemidler. Et utal af snyltere med sugerøret i samfundets vener, har i alt for mange år frit kunnet bedrive samvittighedsløs økonomisk udnyttelse af alvorligt syge mennesker. At der så længe har været politisk velvilje overfor den slags i EU, er en katastrofe der først betød åbne øjne efter branden i Kina. Vi lærer altid først, når katastrofen er sket.
|
|
|
|
