|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
"Blandt fraværende hilsner fra døde men ikke glemte, satte Jac vanen tro fingeren på pulsen med sine nærværende savn, der sikkert også rammer dig, Madam Jul, i hjertekulen - jeg mener, man er vel en nisse!"
Ja, vel er man en rigtig nisse, der håber på sne og hvid jul. Sammen med Jac ka' man altid øjne sneen og la' snudeskaftet finde vej til duften af mandelbolsjer og appelsiner. Sådan lige midt i en søvnlysning er der altid noget i luften ... :))
SLUBBERTHYGGE I LYNGBY
Verden er noget helvedes rod,
man pakker ind for at se glæde.
Men det er ansigter af gips der løsner bånd,
så var tanken alligevel ikke omtanke.
Nu støver gaderne i flok,
det er flyttedag af ømhed, tapetet er faldet.
Helst pengene akut, siger De ikke muligt?
men jeg går aldrig med blød hat.
Jeg kommer ud af butikken i et par skindhandsker,
hvad tænker vennerne?
Selvfølgelig går jeg med dem på ryggen,
hvorfor dog skade sit image, sløre.
Endelig et sted at sætte sig ind,
ostebord og brændevin, hjælpen tilslører.
En kantet bøsse bejler til mit bord,
der røg hele nydelsen af kaffe og calva, svanse, puha.
Hurtigere end lyset,
sådan er tilfredsheden da bæen finder døren, og vejen.
Jeg skåler indeni for den kvindelige dusk,
den gemmer på floder og nærkysseri.
Så må man nøjes med at øjne sneen,
den skal sgu nok komme, med efterslæb.
Hvid i ansigtet bliver vi da alle,
selv om man står i tog til tiden, kiggende.
Nu kan lygterne ses globustrængende,
der er en verden her og også en dér.
Døre går op og døre går i,
galskab pakker op og ramler i, snart korsets fred.
Nu forfiner jeg mig, og ifører mig mine skindhandsker,
livets ilterhed.
Nogle er altid i ens følge,
der er fans, og så er der alle de glemsomme.
Så må man nøjes med at øjne sneen, verden er noget helvedes rod.
F.P. Jac
Bedste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
