|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.
Trådene synger. Det svundne er med hvor du går
har vævet sit mønster af dage og år.
Menneskehænder har skabt det af drøm og begær.
Tynget at støv stod det op for at møde dig her.
Drøm spinder tråd til det kommende. Intet går tabt.
Broderligt når det dig, alt som blev levet og skabt.
Dyb er forblødningens time. Men fødselens stund
ler gennem smærte og klager med smil på sin mund.
Intet er nyt. Alt er nyt når du møder det frit.
Trygt skal du favne det. Alt hvad du favner er dit.
Alt søger ind i sit mønster. I trådenes sang
sover en rytme der stiger til helhed engang.
Skønhed og hæslighed bløder. I trend og i tråd
toner det evige tema af lykke og gråd.
***
Ene sjæl er deres øjne. Ene
lys og mørke, stilhed og musik.
Blomster. Himmel. Stjærner. Alt det rene
bor i deres blik.
Lys af perler har de øjne drukket,
dybde af hver brønd vi gik forbi.
Drøm har signet dem og dagen slukket
al sin tørst deri.
Se, i disse øjne stiger frem
fugle, bjærge, skyer, sol og vand.
Drik af denne kilde. Drik dig hjem
til det tabte land.
***
Vinterdigt med udblik
Vi går under vinterens himmel. Det fyger med sne.
Du standser i mørket og lytter. Så hvisker du: Far!
Kan stjernerne danse og stilheden synge, måske?
Din hånd kryber ind i min hånd og er rolig som min.
Og vejen vi går har kendt vore skridt før vi kom
Og rummer så meget og trygt ingen andre ved om.
Hvert træ har fortrolighed til os og ved hvem vi er.
Selv sneen er blid af erindring og rammer os ind
I mønstre af blomstrende hyld og vådt dryppende bær.
For her har vi gået en sommer som længst er forbi.
Og løvet har hvirvlet som hjul over markerne her,
Hvor himlen var tavle for svalernes geometri.
Der ligger vort hus. Og der står vores låge på klem.
Vi går på en himmel af sne med uhørlige skridt.
Og stjernerne danser. Og stilheden synger os hjem.
Halfdan Rasmussen
Med nissehilsen fra Madam Jul ;))
|
|
|
|
