|
1
registreret
(1 usynlig),
151
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj til lyden af salige dryp, RM..
Ind imellem ér de nu særdeles lange, dryyyp, og så det korte! Helt som musik af Nørgård, på en af de dage nye ark ser tangenterne, hvor selv norske nissenæser akkompagnerer, med salige små...dryp, dryyyp; min egen rødmer ligefrem, i begejstring over perspektiverne!
Tja, jeg synes jo ikke det blir meget bedre, og sjovere, end når Benny og Halfdan løber om hjørner med vore ører, for vi ka' jo slet ikke lade være med at løbe med. Du ska' nu alligevel ha' noget andet, her musikken holder pause og jeg må afsted: lidt poesi fra en tid hvor misundelsen havde mange ansigter og alvorlige udsigter, en tid hvor Catullus’ kærlighed til en vildbasses søster, berømt for sin skønhed, virkelig fik løven op i katten:
Envy wears a mask of love, and, laughing sober
fact to scorn,
Cries the Weakest as to the Strongest, “Ye are equals,
equals born.”
Equal-born? O yes, if yonder hill be level with
the flat.
Charm us, Orator, till the Lion look no larger than
the Cat…
*
“Frater Ave Atque Vale”
Row us out from Desenzano, to your Sirmione
row!
So they row’d, and there we landed – “O venusta
Sirmio!”
There to me thro’ all the groves of olive in the
summer glow,
There beneath the Roman ruin where the purple
flowers grow,
Came that “Ave atque Vale” of the Poet’s hopeless
woe,
Tenderest of Roman poets nineteen-hundred years
ago,
“Frater Ave atque Vale” – as we wander’d to and fro
Gazing at the Lydian laughter of the Garda Lake
below
Sweet Catullus’s all-but-island, olive-silvery Sirmio!
- Tennyson.
mvh & husk: at når nissenæsen er kold og våd, da må rødderne holdes tørre! ;)
Simon
|
|
|
|
