|
0
registrerede
364
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: En pind til bålet ...
|
Jeg er den eneste her på siden der ikke fører mennesket bag lyset, jeg er den eneste der vil mennesket det bedste.
Derfor velkommen til livet og sandheden med HansKrist og Paulus, vi forlanger ikke uselviskhed og apati af mennesket, men vi beriger menneskets liv. Og at berige folks liv har aldrig medført egocentrisk selvisk adfærd, tværtimod. Ja det er kravet om uselvisk, selvudslettende, opførsel, adfærd, der medfører de værste former for egocentrisk optræden. Vi skal ikke moralisere over mennesker men skænke dem livet, åbne livet op for dem. Hverken med os selv eller andre skal vi konstant gå i rette med.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
At være humørforladt er at være ide og Åndsforladt - at være Gudsforladt.
(at være ideforladt (gudsforladt åndsforladt) er også at være MOTIV -forladt, motivationsforladt, det er at være svækket i vores dopaminske ekstatiske begejstringsstruktur, forhjernestruktur. Det er tegn på manglende arketype intelligens (Dopaminsk Motivations Intelligens), man ser ikke sin egen rolle (MOTIV ARKETYPE) i livet, og så formår man jo ej heller at spille nogen rolle, når man ingen rolle eller arketype (ubetinget anliggende af ultimativ betydning) har fået øje på).
Den indre død og nød, tomhed og fattigdom, fylder os med religiøs længsel.
Mangler vi humør, mangler vi Gud, mangler vi Ånden der gør levende.
At være humørforladt er også at være ideforladt og fantasiløs og ja Åndsforladt. Ånden eller Gud har forladt os.
Så simpel er det, her finder vi menneskets religiøse længsler og spiritualitet.
At være uden Gud er at være humørforladt. Og ja fantasiløs og ideforladt. Vi mennesker flest giver ikke op, vi bier på Herren vor Gud og vores entusiasme - vores i Gud væren - vores gode humør igen.
Et menneske uden glæde er et menneske der er forladt af Gud og det lever i mørket - et forfærdeligt mørke og en tomhed fyldt med livløshed og dødhed, ja glædesløshed.
Fornuften der har nok i sig selv er en dræber. Fornuften tømmes for indhold hvis det er uden begejstring (uden Gejst og Spirit - uden Gud), uden ekstatisk fornuft, uden følelser og emotioner og motivationer, ideer og motiver. Neurovidenskab har fundet ud af at det er sådan det forholder sig.
Mennesker kan være uden indre liv, uden sjæl, hjerte og kærlighedsløse, humørforladte og glædesløse, uden Ånden der gør levende - altså uden Gud - uden Spirit og Gejst. Men heldigvis tror og ønsker de fleste mennesker det anderledes, hvorfor vi søger Gud eller Ånden, den vores levendegørende Skønne Vidunderlige Humør Spirit Gejst.
Dette alene er hvad det religiøse spirituelle drejer sig om. Ikke andet, overhovedet ikke andet. Og sådan skal talen om Gud begynde i skolen i gymnasiet og de højere forberedelses klasser og ja på Universitetet.
Når vi mennesker ikke forstår hvor simpel og enkel, såvel som hvor altafgørende vigtigt, det er, for vores ve og vel, sundhed og lykke, hvordan det religiøse spirituelle skal forstås, så er det vi roder os ud i tonsvis af ligegyldigt ævl om Guds eksistens og ateisme og alt muligt bibelovertroisk alenlange snak uden den åndelige forståelse det vi snakker om og menneskers snak om det religiøse spirituelle vil så ingen ende tage. Men det skyldes at vi/folk ikke forstår tingene som jeg har forklaret det ovenfor.
Venlig hilsen HansKrist
PS:
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold. Paul Tillich.
Fornuften er forhåndsbetingelsen for tro, men i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Den menneskelige fornuft er endelig. Al kulturvirksomhed, teoretisk så vel som praktisk, bærer dette endelighedspræg, derfor er den aldrig ubetinget anliggende. Men fornuften er ikke bundet til sin endelighed. Den erkender den og hæver sig derved over den. Mennesket erfarer et tilhør til det uendelige, som dog hverken er noget af ham selv eller står i hans magt. Det må gribe ham, og hvis det gør det, bliver det ham et anliggende af uendelig vigtighed. Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold, og ender med at fyldes af irrationelt - dæmonisk - indhold, som sprænger den. Paul Tillich
Vi kender ekstasen, glæden, straks barnet er født, at se forældrene lege "titte bøh" og fangeleg med det lille barn viser os at de affektive, neuroaffektive ekstatiske arousal forhold har en hel central stilling i vi menneskers forhold indbyrdes. Vi ser det om noget i latteren og grinet, morskab. Menneskets høje bevidsthedsniveau og intelligens ville være ganske uforståelige udenom vores begejstring, ekstatiske begejstrings struktur, og neurovidenskab er begyndt at forstå forholdet og psykofarmaka bygger på denne viden.
Paulus er om nogen Åndens teolog, entusiasme, affekter og ekstase og glæde der griber os og gør os til kreative mennesker er den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet fyldt med.
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren
Tidens fylde, begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus, som det er forgrebet, forventes i GT:
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
I den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet har menneskets humør forhold en hel central stilling. Vi kan idag gennem neurovidenskab og psykiatri trænge dybt ind i den Paulinske Spiritualitet, dens hvidglødende entusiasme, begejstring, ekstase og glæde, jubel.
|
|
|
|
