|
1
registreret
(1 usynlig),
1088
gæster og
1629
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
En speciel dag: en rigsretsproces mod Donald Duck og en tydeligvis stærkt nedbøjet engelsk premierminister – op sprang skabsdøren, skeletterne danser lanciers…
Fem pedantiske stykker
En idé jeg havde og talte om
blev til de ting jeg gør.
Digtet om disse ting skiller dem ad,
og jeg dirrer. Sparsom vinter, mindre sårbar
end fortærsket sommer, ordenes reder.
Nogle af stammerne tror ånden
er immanent i en persons afklippede negle.
De samler rask deres døde sammen
ved solnedgang. Og dette vil være
en glemt dag for tre år siden:
et forbløffende bevis på lyset efter døden.
En anden person. Den gule murstensvæg,
dybere, dunklere hele eftermiddagen
og stemmer der valser og frembringer
sentimentale nipsværker – et rod han selv havde lavet.
Og det lille hotel så udmærket ud
og veloplyst, i mørket, på den flade
strand bag brændingen, stiv, harmløs.
Og du er forundret over at så megen glitterstads
bliver stående oprejst, fanget i vores mummespil.
*
Hvad er poesi
Den middelalderlige by, med friser
af drengespejdere fra Nagoya? Sneen
der kom da vi ville have det skulle sne?
Smukke billeder? At prøve at undgå
idéer, som i dette digt? Men vi
går tilbage til dem som til en hustru, og forlader
dermed den elskerinde vi begærer? Nu er de
nødt til at tro det
som vi tror det. I skolen
blev alle tanker friseret ud:
det der blev tilbage lignede en mark.
Luk øjnene, og du kan mærke det milevidt.
Åben dem så på en smal lodret sti.
Det giver os måske – hvad? – nogle blomster snart?
- John Ashbery
mvh
Simon
|
|
|
|
