|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Udenfor en Kvickly lørdag formiddag, fik andre end vi nok en ubehagelig oplevelse, idet en tandløs kvinde histovrefra stod dér med sit skilt, „giv en skærv, så jeg ka’ rejse hjem…”.
Jeg har nu aldrig noget imod at gi’ en tyver, uanset formålet, men gik nu ind uden og med en fornemmelse af at det nok var andre end hende der burde rejse. Om hundrede år eller mere, ville politikere med ubegribeligt storhedsvanvid i vor tid alligevel aldrig ha’ erkendt konsekvenserne af deres idéer, og de få med erkendelse ville antagelig være nødt til at undskylde overfor deres aner på andet sprog end dansk. Alt sammen en ulykkelig historie om små landes stordrømme, nationaløkonomi og politikeres løgne, som også denne kvinde blev offer for.
Forsøgte vel mellem kartofler og frugt at forestille mig hende som barn, en ung pige med drømme, tindrende øjne, forelsket; det sku’ jeg ikke ha’ gjort. Ved udgangen stak vi hende en seld, overbevist om egne forestillinger og uden hensyn til sprog, der nu engang kræver at nogen udtrykker sig i det, men hva’ er der at sige?
En velsagtens glemt poet:
Samvittighedskvaler
- tilegnet D. Sjostakovitj
Uden tanke på døden vi lever,
og vi glemmer, at skammen får magt.
Som en uset Madonna på vejen
står samvittighedsnaget på vagt.
Hendes børn, hendes børnebørn flokkes
omkring tiggerens pose og stav –
et besynderligt nag i en verden,
som er død for de ydmygeste krav.
Og de flakker fra låge til låge,
banker bønligt på port og på dør –
drager om som Guds små invalider
med hans billed’ på brystet som før.
Mon de ikke med endeløs dadel,
med en hemmelig, sortrandet negl
har kradset på husmandens rude,
dundret løs på paladsets tegl?
Mon de jagede Pusjkin i snefog
som en skumdækket trojka, forrykt?
De var med Dostojevskij i lejren
og til Tolstoj hvisked’ de: »Flygt!«
For bødlerne véd det jo altid:
Den der pines, bli’r snarest rebelsk,
og samvittighedsnaget er farligt –
det skal kues hos hvem som helst!
Men som manende dødsklokkers klemten,
der frøs blod til is,
kom samvittighedskvaler til bødlen –
de er bøddelgerningens pris.
For selv den, der står vagt foran løgnen,
som har mistet sin ære og tro,
hvis samvittighed helt er forduftet,
lar dens kvaler dog aldrig i ro.
Men så længe i denne her verden,
hvor ingen er uden synd,
man kan høre: »Hvad var mon min brøde?« -
må der findes en vej i dens dynd.
Jeg tror ikke geniets profeter
eller tusindsårsriget – åh nej;
jeg tror på det stille: »Hvad gør vi?«,
på det bitre: »Hvad er vor vej?«.
Og jeg kysser de vejrbidte hænder
ved vantroens isglatte bro,
for jeg ved, at samvittighedskvaler
kun kan styrke min yderste tro.
- Jevginij Jevtusjenko, 1968.
Onde ånder af Dostojevskij, så storslået helt igennem, tar sin begyndelse med disse ord:
Ak og ve, vi ser ej sporet
famler os afsted i ring,
djævle har sig sammensvoret
driver os på mark omkring.
Sanseløse rundt de raver
ved det skumle grå anneks,
mon de nu en trold begraver
eller gifter bort en heks?
-A. Pusjkin.
mvh
Simon
|
|
|
|
