|
0
registrerede
53
gæster og
183
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Lidt mer fra Stucks egen stemme - forøvrigt en stemme jeg stadig forundres over ekkoet fra i Gyldendals ører -, så hvad med digtet der oprindeligt hed Barmhjertighed, altså før det lagde sig i min Sne under overskriften...
Angst
Der sidder paa min Læbe, hvor jeg stedes,
et Ord af Stodderdragt, et Ord i Pjalter,
et Ord, som hungrer, naar jeg dybest glædes,
en sjælsyg Flygtning fra et mulmskjult Alter.
Og hvor jeg vender mig, og hvad jeg handler
mod den, jeg elsker, og mod den, jeg hader,
aldrig dets blege Rædsel sig forvandler,
aldrig dets Mareblik min Sjæl forlader.
Og dybest stirrer det, og hedest beder
dets Bleghed, hver Gang Dagens Lyde tier,
og, hvad jeg øved, samler sig og leder
min Sjæl til Doms ad nattestille Stier.
Da er det, som om alt i Natte græder,
mens Mørkets Klosterfred om alt sig hvælver,
da sønderriver Sjælen sine Klæder,
da hvisker jeg: Barmhjertighed! og skælver.
- Viggo Stuckenberg.
mvh
Simon
|
|
|
|
