annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
Hammershus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 419 gæster og 200 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Goaften RM..

Tak ska' du ha'.

Her mens vi nisser tæller julen ned med kun 134 dage igen, ka' man rigtignok ha' brug for at stå i vinden med havet foran sig, bare stå og mærke den vældige vandmasse af liv bevæge én selv. Intet som havet ka' få én til at føle sig meget lille og ubetydelig, en erkendelse af naturkræfter som bestemt ikke er nogen ringe oplevelse. Engang imellem tænker jeg på dengang nogen anbefalede at omgåes havet med frygt - ikke mange søfolk var kommet i land på dén måde, men alle tiders søfolk, har da også forstået at omgåes havet med respekt, ikke frygt.

Og det er jo rigtigt som Nina Malinovski pointerer, at havet forbinder mennesker, hvilket bestemt også var og er hensigten med søfart, der som et postbud leverer fragt, til de man på sæt og vis er forbundet med. Man ka' næsten ikke lade være med her at tænke på Troels Kløvedal og hans mange fortællinger om rejser over havet, og til steder hvortil han følte sig forbunden. Havet er også temmelig grådigt, hver dag spises der jordlodder med den konsekvens, at nogen får et lidt tættere forhold til havet, havet er dem m.a.o. forbunden - trods ejendomsret og andet forhold til havet.

En mærkværdig fornemmelse er, at sidde i en vuggende robåd med favne af vand under sig, mens hidsige skyer rejser sig over én; lyset, lydene, stemningen og et, nåja, man burde måske se at komme indover, og alligevel blir man lidt. Eller de mange der rejser over Atlanten med kun udsigt til næste bølgedal, lige indtil horisonten viser sig på det næsten blikstille vand, med et flerkulturelt spisekammer som underbo. På øer rundt om i verden er havet for mange stadig deres overlevelse, og sådan har vi nordlændinge især levet livet, jævnligt med våde fødder - herligt digt forøvrigt..;)

De nisseligste hilsner..
Simon
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
WHO maner til besindighed: Fugleinfluenz..
26/04/2024 21:07
USA's militær skal holde øvelse på Bo..
26/04/2024 16:29
Folketinget foretog ulovlig søgning i m..
26/04/2024 16:14
Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spæ..
26/04/2024 15:35
Nyheder fra Religion.dk