annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Der er RAV i æ HAV
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 996 gæster og 191 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

P.s.:

Laugesen & Forstad til alt...

Jeg skriver som en hund
der gøer af nytårsraketterne!

Det forhindrer ikke
gærdesmutternes flugt.

&

det er skulptur
sikken et ord
sikken et rod
det er bevægelse

kanterne klarheden
stablerne stakkene
vognen der kører
frem og tilbage

gammelt og grimt
som en knækket tand
et stadigt rasende
oprør fra intet
forsvar for det
der altid blir glemt

- Peter Laugesen.

Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination:

Nordisk sommer


Der er et gammelt vand, som har opdaget aftenen
og er begyndt at stige mellem slimede sten
udforskende slusernes hemmeligheder
for at vise de sidste, mørke fyrretræer
himlen, som fremhæver dem, med tilstrækkelig styrke

til at drukne selvmorderen, få den gale
til at fare sammen på øde steder ved lyden af sin stemme
og udhule de søvnløse enkers søvn
med de dødes kroppe og de stummes tunger.
Der er et gammelt vand, der har opdaget sin existens

som en tyngde, der udfylder sig selv overalt
hvor den finder sig selv uden at vide det:
et kredsløb af slam, der pumper sig selv
ind i den druknende mølledatters bristede drømme
vigende udenom stenen, stigende op mod aftenen

for at spejle de elskende, som to og to
kommer ud af skyggen under træerne
på vej hjem. I sommernatten gungrer træbroen under dem.

Og det gamle vand, som jeg går rundt om
og rundt om, mens det stiger op mod sommermånen
ved ikke, at det har opdaget mig.

- Henrik Nordbrandt.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Verdens Væren
af Arne Thomsen
17/01/2026 17:35
Misforståelsen
af somo
13/01/2026 08:05
Kristendom
af Arne Thomsen
05/01/2026 21:53
Solen brænder ud
af Arne Thomsen
27/11/2025 16:58
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
02/11/2025 12:56
Nyheder fra DR
Jens-Frederik Nielsen om Trumps toldtrus..
19/01/2026 12:29
Danskerne er ikke blevet trætte af alko..
19/01/2026 12:15
Trump har inviteret Putin med i sit fred..
19/01/2026 12:14
35-årig frifundet for knivdrab i landsr..
19/01/2026 11:42
Passager blev taget med 28.000 cigarette..
19/01/2026 11:38
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Jens-Frederik Nielsen: Demonstrationer v..
19/01/2026 10:32
Verdensberømt politolog til europæerne..
19/01/2026 09:50
Kreml: Putin inviteret til at deltage i ..
19/01/2026 09:47
Offentligt ansatte advares af FE om risi..
19/01/2026 09:41
Landsret frifinder 35-årig mand for kni..
19/01/2026 09:35