|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Der må lidt Schade til, oven på så vandholdig en selvhøjtidelighed, nyligt set her i vor nye lille netkørke, det skinbarlige alternativ til drømmen om i spejlet at skimte caféejeren, snøft..;)
Efterårstid
Jeg kan høre jorden snøfte
af et velbehag i natten
og den fugter sine læber
i et lysten tågesmil
thi jorden ligger nøgen
så grå og lykkegrådig
så fuldt af ømt begær
i det grå oktobervejr
med et blødt og falmet bryst
og en rysten i sin røst
som var det sidste gang
den sang sin sang -
*
Nat
Dyb er byens dirren
det fordulgte hjerte
i en vandklar nat
køliglys er rummets
åndeblå månesten
menneskers gudestøtter
hæver de sorte linier
beder en øde bøn
bort drager skyernes verden
kold evig og ophøjet
- Schade.
mvh
Simon
|
|
|
|
