|
0
registrerede
531
gæster og
458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen Simon
... og tilbage til en evigt tilbagevendende gengangerske her i mellemrummet mellem os. Her beskriver hun både lyset og mørket, for til sidst at insistere på lyset, og vende sig bort fra mørket:
Alle de små mellemrum, hvor tilfældigheden kommer ind. De små mellemrum mellem vores sanser, mellemrummene mellem opmærksomheden og uopmærksomheden, mellemrummene mellem ordene på papiret, papirets uoverskuelige mellemrum, når der intet står på det, søvnens mellemrum, det formløses mellemrum, de øde strækningers mellemrum, der hvor man er ude, indtil man er inde igen.
Inger Christensen / fra Hemmelighedstilstanden
***
Ved vejkanten
Vælger passende tuer
til en kort cigaretpause.
Taler om birkenes løv
fordi det er birke vi ser
Birke med viftende blade
langs de hvide stammer.
Taler om andre birke
med nøgne stammer.
Taler om år.
Om rummet imellem os.
Måske er det tomt.
Ser en flok børn nærme sig.
Hører dem spørge om vej.
Siger ja og ser dem løbe
genert smilende løbe
i den rigtige retning.
Knuser cigaretternes glød
i sandet hvor de løb.
Prøver selv at gå videre
imellem os.
***
Aftenstemning
Langt borte,
dybt nede
mørkner byens tage.
Natten falder.
Lad dens skumring
lukke sig om larmen.
Vi har vendt os bort.
På havets høje skrænter
har vi søgt en plet
at være på i verden.
I vore kæder har vi flettet
frugter af den vilde kørvel
for at vække vindens attrå.
Hør den synger allerede
om din hals.
På vore læber lægger solen
sine sovende roser.
Vi vugger dem i tavshed.
Men mågeskriget snapper
af vore nøgne ben,
og en kragevinge basker
i din armhules mørke.
Fugleskygger skælver på dit ansigt.
Hvem har åbnet havets porte?
Vinden – vinden
hør, den synger allerede
om din hals.
Langt borte,
dybt nede
venter dødens porte.
Natten falder.
Lad dens skumring
hylle sig om havet.
Vi har vendt os bort.
Inger Christensen
Bedste hilsner med dryp fra oven
RoseMarie
|
|
|
|
