annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
10 oktober Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 419 gæster og 203 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Morn’ RM..

En Dramatikers Dagbok … tag ikke fejl, øjne flest elsker at snuse i kendte menneskers private små tankekroge, særlig hvis de dér finder utvetydige meninger om andres privatliv, der for sladderjournalistens skyld gerne må resultere i at opmærksomheden øjeblikkelig gengældes med at nogen kaster bogen tilbage i hovedet på forfatteren, hvad han i dette tilfælde næppe ville ha’ overlevet. Det er melodramaet sladderjournalisten lever af at skubbe udover kanten, lidt som journalisten der under et interview spurgte Norén, hvorfor i himlens navn han dog ønskede at erstatte det personlige (digtene) med det private ved dagbogsoptegnelser, hvori løgne jo ingen mening har. Et spørgsmål, der isolerer det intime og relaterer det til bekendelser a la’ fam. Knausgårds off. fællesonani, altså hvorfor man kan mene det at klemme bumser ud nær endetarmen midt på torvet har omverdens interesse – et spørgsmål, der oftest besvares med hensynet til en kunstnerisk livsnødvendighed, og et svar der mere end antyder forfatterskabets ende som fuldt synlig...

Imidlertid handler dagbogen om andet end snadren i venners og kollegers privatliv, og den er ikke sort (min er tilmed hvid), men er en samling af refleksioner Lars Norén gjorde om sit liv og omverden i et afgrænset tidsrum, refleksioner han må gøre for at fungere. At skrive, er jo for masser af mennesker en nødvendig del af hverdagslivet, et særligt tidspunkt på dagen hvor nogen samler trådene af noget sket og tænkt, dagens oprydning eller tidspunktet hvor særligt tankestof sættes på nål med mulighed for flersidig betragtning, en tankenødvendig mentalhygiejne der såmænd ikke afhænger af blækklatter eller filer, men som egentlig indøver kunsten at udøve glemsel. En ganske vigtig færdighed, særlig hvis man er elefant med fotografisk hukommelse som speciale, og dem findes der jo også nogen af i Sverige. Men for digteren her, har det vel også en hel del at gøre med slibning af sine sprogkundskaber, der jo glæder os læsere og opøver kendskabet til det svenske sprogs detaljerigdom. Man lærer en masse af digtere i Lars Noréns klasse.

Udsagn som ’digterens afgrænsede skabelsestid’, der vel ikke er noget videre tillidsvækkende postulat, men ofte brugt af undervisere og folk der lever af at vurdere kvaliteten i andre menneskers frembringelser – men måske ikke selv har været i stand til at skrive noget interessant – ka’ overalt i verden ha’ medvirket til at ødelægge masser af skriveglæde, og modsat, initieret en stædig dygtiggørelse og skabelse til alles glæde. Krav og forventninger Lars Norén stiller indenfor skuespil, litteratur, politik osv. handler dagbogen også om, hvormed finkerne flyver frit og nogen selvfølgelig er blevet kede af det – lidt i retning af reaktioner på kritik Klaus Rifbjerg fremførte, og som af de fornærmede blev honoreret med øgenavne som hængemulen m.m. Men det er vel ikke så ringe at vi stiller krav til og forventer os en masse af hinanden, af sproget, vi jo alle er livsafhængige af.


Forøvrigt er det jo fint du ikke lider af mine aversioner, mod DR og hoppende levebrødspolitikere i sandkassen. Sagen er såmænd bare, at jeg synes det ville være så rart med lidt modne og eftertænksomme mennesker i de off. beslutningslag. Men er som mange andre mennesker, udmærket klar over det bare er en lagkage hvorom man indbyrdes måler ærgerrighed efter hvem der har fået mest flødeskum på næsetippen – og synes nu altså stadigvæk Søren Ryge er top..;)

Mod nye have

Dérhen – vil jeg: og jeg tror
på mig selv og mit faste greb.
Åbent ligger havet, ud i det blå
skyder mit geneuser-skib.

Alt stråler for mig nyt og nyere,
middag sover i tid og rum
kun dit øje – vældige
ser på mig, uendelighed!


- Nietzsche.

mvh
Simon - der ønsker dig en sommerdagsglad weekend, idet jeg jo ved, at du har rødderne solidt plantet og i det hele taget er en jordnær nisserinde..;)
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Israel sender forslag om våbenhvile til..
27/04/2024 02:12
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
WHO maner til besindighed: Fugleinfluenz..
26/04/2024 21:07
USA's militær skal holde øvelse på Bo..
26/04/2024 16:29
Folketinget foretog ulovlig søgning i m..
26/04/2024 16:14
Nyheder fra Religion.dk