annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hejsa RM..

Ja, vindens leg i ansigter ses overalt, der er tilmed luft under vingerne i frihedens hellige navn..;)

Sommerdag


Levende blomster
døde vårfluevinger
glider frem ad åen.

Solen er standset
foran en syngende lærke.

Hvidtjørnen dypper en gren i vandet
ridser en kølvandsstribe
ind i fremtiden.

- den anden Andersen.


Englebassen med de udtrukne kløer...

...and hence through life
Chasing chance-started friendships


- S. Coleridge.


Forleden opdagede jeg missemand sidde og nette sig under en busk, synligt irriteret over en drilagtig skade blot en halv meter derfra, der hoppede rundt og æggede dens slumrende instinkter med sin vedvarende uskønne stemme. Hvilken frækhed, tænkte jeg straks, men vidste selvfølgelig ikke hvad han havde bedrevet, siden skaden havde udset ham som aftenens nar for alles øjne.

Fem meter derfra oppe i vinduet, satte jeg mig derfor tilrette på første parket med kaffe og røg for at nyde aftenens skuespil, mens jeg tænkte ved mig selv: Jaja, hr. Dril, nok er Missemand en gammel dreng, knapt så hurtig som i sine yngre år; men pas på, hr. Dril, pas på din skræppen ikke pludselig ender i denne klagende undertone som begyndelsesordene til dit eget requiem!
Ind imellem hoppede hr. Dril nemlig lige lovlig tæt på hr. Missemand, der mens han vaskede sig, med stor indøvelse spillede rollen som den aldeles ligeglade gamling. Ja, de ku’ såmænd ha’ mindet lidt om to gamle venner, der i skumringen, hvor den ene ven udviste fuldstændig ligegyldighed overfor den andens trættekære ord, havde det ikke lige været for Missemands tydelige irritation over dette infernalske skræpperi, der nærmest ku’ minde om skæld ud, endog med ironiske undertoner. Og når hr. Dril pludselig besluttede sig for at pikke lidt i jorden, husskader ka’ vel også blive trætte af deres egen skadelige stemme, da holdt Missemand øjeblikkeligt op med at vaske sig, mens kroppen langsomt sænkede sig til spring. Men ak, for alt imens det gamle muskelbundt langsomt vendte hovedet mod aftensmaden, hoppede hr. Dril bare et stykke udenfor rækkevidde og begyndte igen at skratte højtlydt, men nu med hovedet på sned vendt mod sit offer, og jeg synes næsten at høre ordene: ”Sig mig, tror du jeg er lige så stor en idiot som dig?”. Og alt imens Missemand igen rettede kroppen for at interessere sig indgåede for den ene potes ve og vel, synes jeg at ane ørerne lægge sig bagover. Åh ja, han forstod så udmærket pointen.

Dette varede mere end et kvarter, kaffen var drukket og smøgen blevet til to, og Missemand havde end ikke set op på mig. Træt og opgivende luntede han til sidst henover græsset med sin skræppende ven hoppende bagefter sig. De følgende akter ville sikkert fortsætte under mere private former, skader må jo også hvile ørerne (til alles fryd), og mens jeg lukkede vinduet for dette vidunderlige lille skuespil i drilagtighedens kunst, håbede jeg bare på at hr. Dril ikke denne aften ville trække dynen alt for tæt opover sit næbbede lille hoved. For nok er Missemand ikke flyvsk som så årvågen en drilagtighed, men klog af skade er han nu altid blevet, desuden glemmer han aldrig og er en helt lille abe til at klatre i træer, og jeg ved af erfaring at han har kløer som selv de skarpeste møer.

Ind imellem får han jo fat i flyvske irritationer, og her er mange skader, men man glemmer dem straks man hører bogfinker, solsorte o.a. der ved hvad sangkunst egentlig drejer sig om. Desuden er han jo lidt af en personlighed; ja guderne må vide hvor mange kuld han rundt i nabolaget har været farmand til, velsagtens andre personligheder, og klager kun engang imellem sin nød, idet han jo udmærket ved hvor der i nødens stund er mad og drikke, fx hvis månen svider pelsen og han bare må vælte rundt på ryggen for at blive kælet på maven, naturligvis kun når det passer majestæten – andet ville være et hundeliv værdigt. En dag kommer han vel ikke hjem, og vi vil savne majestæten, velvidende at han har haft et righoldigt misseliv og sørget for tilsvarende personligheder.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk