annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Paul Tillich
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 1507 gæster og 383 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Go'morgen Simon

At gå tur i poesien for så at mødes og slå følge med en yndlingsdigter er helt genkendeligt ... bl.a. også med denne herre:


Du sidder i haven med notesbogen, et stykke mad,
klukflasken og piben.
Det er nat men så stille at lyset brænder uden at flakke,
spreder et genskær over bordet af rå brædder
og skinner i flaske og glas.

Du tager dig en slurk, en bid, du stopper og tænder din pibe.
Du skriver en linje eller to og tager dig en pause og grunder
over striben af aftenrøde der skrider mod morgenrøde,
havet af vild kørvel, grønhvidt skummende i sommernatsmørket,
ikke en sommerfugl omkring lyset men kor af myg i egen,
bladene så stille mod himlen … Og aspen der rasler i vindstillet:
Hele naturen stærk af kærlighed og død omkring dig.

Som var det sidste aften før en lang, lang rejse:
Man har billetten i lommen og endelig alting pakket.
Og man kan sidde og mærke de fjerne landes nærhed,
mærke hvordan alt er i alt, på én gang sin slutning og sin
begyndelse,
mærke at her og nu er både ens afrejse og hjemkomst,
mærke hvor død og liv er stærke som vin i en!

Ja være ét med natten, ét med sig selv, med lysets lue
som ser mig i øjnene stille, uudgrundeligt og stille,
ét med aspen som bævrer og hviisker,
ét med blomsternes flokke som læner sig ud af mørket og lytter
til noget jeg havde på tungen men aldrig fik sagt,
noget jeg ikke ville røbe om jeg så kunne.
Og at det klukker i mig af reneste lykke!

Og flammen stiger … Det er som om blomsterne trængte sig
nærmere,
nærmere og nærmere lyset i skinnende regnbuepunkter.
Aspen skælver og spiller, aftenrøden skrider
og alt hvad der var uudsigeligt og fjernt er uudsigeligt og nært.

Jeg synger om det eneste der forsoner,
det eneste praktiske, for alle lige.

Gunnar Ekelöf


... og apropos oplevelsesrummet, så ta' lige med mig et smut derud :)))

https://vimeo.com/116650731

https://www.carstendahl.dk/kopi-af-about

Bedste hilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Misforståelsen
af somo
22/01/2026 10:29
Verdens Væren
af Arne Thomsen
17/01/2026 17:35
Kristendom
af Arne Thomsen
05/01/2026 21:53
Solen brænder ud
af Arne Thomsen
27/11/2025 16:58
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
02/11/2025 12:56
Nyheder fra DR
USA angriber igen påstået narkobåd
24/01/2026 09:21
Flere indvandrere og efterkommere får j..
24/01/2026 08:54
Ukraine melder om stort droneangreb i Ky..
24/01/2026 02:51
Fransk-kinesisk duo sender Tauson og mak..
24/01/2026 02:40
Tusindvis på gaden: Forretninger i Minn..
24/01/2026 01:39
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Journalist og debattør Ditte Giese er e..
24/01/2026 09:20
Præst: Idéen om nyt vielsesritual er h..
24/01/2026 09:00
ugens quiz | Test din viden om kulturens..
24/01/2026 09:00
Luftfartsselskab undgår store dele af l..
24/01/2026 08:08
Søren Ryge: Jeg lærte aldrig at spise ..
24/01/2026 08:00