annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15648183
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379329
Et andet syn 1988801
Jesu ord 1521946
Åndelig Føde 1511041
Galleri
Kristen Videnskab - Christian Science
Hvem er online?
0 registrerede 283 gæster og 49 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Go'morgen Simon

At gå tur i poesien for så at mødes og slå følge med en yndlingsdigter er helt genkendeligt ... bl.a. også med denne herre:


Du sidder i haven med notesbogen, et stykke mad,
klukflasken og piben.
Det er nat men så stille at lyset brænder uden at flakke,
spreder et genskær over bordet af rå brædder
og skinner i flaske og glas.

Du tager dig en slurk, en bid, du stopper og tænder din pibe.
Du skriver en linje eller to og tager dig en pause og grunder
over striben af aftenrøde der skrider mod morgenrøde,
havet af vild kørvel, grønhvidt skummende i sommernatsmørket,
ikke en sommerfugl omkring lyset men kor af myg i egen,
bladene så stille mod himlen … Og aspen der rasler i vindstillet:
Hele naturen stærk af kærlighed og død omkring dig.

Som var det sidste aften før en lang, lang rejse:
Man har billetten i lommen og endelig alting pakket.
Og man kan sidde og mærke de fjerne landes nærhed,
mærke hvordan alt er i alt, på én gang sin slutning og sin
begyndelse,
mærke at her og nu er både ens afrejse og hjemkomst,
mærke hvor død og liv er stærke som vin i en!

Ja være ét med natten, ét med sig selv, med lysets lue
som ser mig i øjnene stille, uudgrundeligt og stille,
ét med aspen som bævrer og hviisker,
ét med blomsternes flokke som læner sig ud af mørket og lytter
til noget jeg havde på tungen men aldrig fik sagt,
noget jeg ikke ville røbe om jeg så kunne.
Og at det klukker i mig af reneste lykke!

Og flammen stiger … Det er som om blomsterne trængte sig
nærmere,
nærmere og nærmere lyset i skinnende regnbuepunkter.
Aspen skælver og spiller, aftenrøden skrider
og alt hvad der var uudsigeligt og fjernt er uudsigeligt og nært.

Jeg synger om det eneste der forsoner,
det eneste praktiske, for alle lige.

Gunnar Ekelöf


... og apropos oplevelsesrummet, så ta' lige med mig et smut derud :)))

https://vimeo.com/116650731

https://www.carstendahl.dk/kopi-af-about

Bedste hilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
18/04/2024 15:58
Til papirkurven?
af Arne Thomsen
18/04/2024 13:00
Er der noget nyt under solen...
af ABC
17/04/2024 15:12
Eid-Al-Fitr
af somo
16/04/2024 18:49
Nyheder fra DR
USA nedlægger veto mod fuldt palæstine..
18/04/2024 23:42
Omkring halvdelen blev sorteret fra: 12 ..
18/04/2024 23:15
Atalanta sender Liverpool ud af Europa L..
18/04/2024 22:54
Tre mænd varetægtsfængslet efter poli..
18/04/2024 21:15
Tagbrand i Nordvest i København: Tre op..
18/04/2024 20:36
Nyheder fra Religion.dk