|
1
registreret
(1 usynlig),
430
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
En anden yndlingsdigter, der altid er som oplevelsesrummet der stille vokser frem, ved siden af én på gåturene; en yderst mærkværdig måde at lære et andet menneske at kende på, uenigheder er nærmest ikke existerende:
Alléer om natten
Mange, rigtig mange, vil nødig dø.
Mindst lige så mange vil nødig leve.
Livs- og dødsangst ligner hinanden.
Forestil dem en kylling
som står på ski
ned ad en stejl usynlig løjpe
en opossum i ridebukser
og fosforgrønne plateausko
købt i Milano
så har de et billede af
hvad jeg mener.
Jeg kunne også forsøge at sige det
på en mindre billedlig måde
men det er svært.
Uanset hvordan det forholder sig
elsker jeg lange tomme alléer
som månen skinner på
gennem platanernes løv
hvor en skikkelse kommer spadserende
uden at ane hvad natten bringer
og hvad der venter
i næste fodgængerfelt.
*
Længsel efter mørket
Fjerklædte øgler med fistelstemmer
hopper rundt fra gren
til gren og råber hysteriske skældsord
efter naboens kat.
Tulipanerne er fra Edirne.
De kom til Europa for længe siden
i 1500-tallet så vidt jeg ved.
De første tulipaner var yderst kostbare.
En enkelt kunne løbe op i en pris
på niveau med et halvt byhus
ved en af Amsterdams kanaler.
De som står i bedet derude
har kun deres medfødte rigdom at tilbyde.
De frekventeres af bier
og andre insekter
som beruser sig i deres nektar
og flyver derfra i bestøvet tilstand.
Katten dukker sig under de skingre skrig
og forsvinder ind bag en busk
på udkig efter et fredeligt læ
hvor den kan sove uforstyrret
og vente på mørket.
*
Stille dage i Svaneke
Dronten lader vente på sig
men svalerne er her.
Lige nu fouragerer de
højt oppe. En
af dagene går de i gang
med at tætne deres rede
som er blevet hullet
i vinterens løb.
En kondiløber forfølges af døden
som er usynlig. Hvis
det ikke er døden
hvem er det så? Angsten
for døden forklædt
som Hans Højhed selv?
Høreapparater fortæller
at batteriet er lavt.
Jeg synes godt om hendes saglige tone.
Havet er glat son et nyspartlet gulv.
Støvet lytter til stilheden
under et bordben.
- Peter Poulsen, Månens bagsige, 2014.
|
|
|
|
