|
0
registrerede
181
gæster og
242
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
I sommer lo hammerhajerne med øjnene på stilke og
gik til mens vi lo som hvepse. MÃ¥ske er jeg kommet
hertil for at møde sandheden i alt det jeg ikke selv
gør. Alene og åndsforladt. To tusind år efter fiskens
død. Du kigger forgæves efter det gyldne lys i et råd-
nende fiskenet. Kællingen af granit knytter masker-
ne. Dokken er fyldt af latterlig fiskeyngel. Et gigan-
tisk barnemord går for sig. Og ingen griber ind.
Nu hiver de anæmiske drenge de afskallede både
ud i havnebassinets olieret vand. Du mener at høre
en musik, og fandt en sort rod med form som basun
på den tilsvinede bred. Taklet knækker når hunden
hiver i det. Bunden skal lænses for søle og selvdød
tang. Det er barneslaven født til.
Men de vil ikke nå langt. Stjernetyderne er gået i
sig selv. Og hvor rejse hen i vor tid?
Solen har gemt sig bag havgusens gule vom. Og
Jupiter … planeten mellem Ravnen og Jomfruen
ikke til at finde … Mælken på systemets loft fordær-
vet … Stjernerne … når vi aldrig; når de os? Nogen
har hældt sort syre ud over det hele, og derefter riet
det ind i en dis. Hvilken pervers smålig omsorg for
vedligeholdelsen af mysteriets åndedrætsbesvær.
*
Destruktivt bliver mit omrids til
konturerne, regningen der munder
ud i et råb. Ordene kaster skygger
ind i den urolige søvn, lægger
sig op under øjenlåg, som sandkorn
som salt i et sår … Destruktiv
hånden der trækker den kradsende pen
- Thomas Boberg.
mvh
Simon
|
|
|
|
