|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Åh ja, musik og muzak og en hel verden til forskel. Forurening sker på mange planer og ikke blot som plastikaffald langs veje og kyster.
Brændingen
Mægtigst af al musik er erindringens brænding,
mørk som nætternes bølger og lys som dagenes skum.
Det brølende danseorkester fra damperen ude på havet
er som lidt motordunken i mågernes høje rum.
Luften er brændende tung under himlens glastag,
det lyner i kimingen, stumt, som fra fremmede lande.
Umærkeligt langsomt erobrer bølgerne kysten.
Den fjerne brænding slår brusende op om min pande.
***
Lysene i byen
Jeg længes efter nætterne i byen,
efter den fine musik
i mørket mellem huse.
Dage på torve og pladser
hvor pludselig blændende sol
suser i håret som blæst.
Og efter solfald
lys genopstår:
neonblomster skyder op
i nattens jord.
Lysene! - ja, lyset fra det lave,
der skyller gyldent over alle mure
og regner natteløvet morgengrønt.
***
Enhed
Uendelige timer gennem byen
fra dagen begynder at gråne.
Vi cykler gennem alle nattens timer
som båret af den hvide vingemåne.
Den bar os udenfor – her stod vi stille
uendelige år, bag vinduesglas,
hvor svalesværme styrtede forbi os
og lød som blæsten på en åben plads.
Bestandig er vi midt i byens hjerte,
hvorfra vor skæbnes røde kredsløb springer.
Storbytrafikken løber støt deroppe,
båret af bøgeskovens brede vinger.
***
Længsel
Min længsel er en glad og åben slette.
Den tog mod dine kys som sol og regn.
Den tog imod dig, favnende og evigt –
nu møder jeg dig ofte på min egn.
Du går omkring blandt unge blege tanker,
blandt ufuldendte gerninger og ord.
Her blir dit liv så blåt og uden ende,
her blir hver fattig leg så god og stor.
Du, mine hænder aldrig kunne eje
du lever i min forårsåbne egn,
hvor alting endnu kun er spæd forundring,
hvor alt får lov til at gro i sol og regn.
Nu møder jeg dit ansigt og din stemme
og dine kys blandt alt hvad der er smukt.
Jeg længes, men min længsel lider ikke,
den er sin egen regn, sin egen frugt.
***
Fuglestemmen
Ud af det blå springer skyernes
hvide klinter,
og inde i skoven genopstår
blomstrende sne fra i vinter.
Øjet er træt af at sejle på
lyshavets perlemor,
tørster efter de fugtige
farver, der frodigt gror.
Da stiger som øer af havet
bøgenes kroner,
de bølgende riger hvor solsorten
syngende troner.
Et savn, der tøer op og tumler
som vandløb fra frostens fængsel
og styrter ud i et hav af
dybere, vildere længsel.
Lise Sørensen
"P.s.: hva' sir du fx til sådan en fætter, RM, der fint ka' bruges som sluf: http://www.baker-street-studios.com/shop/other/dexter-bear/"
Den er jeg helt med på, Simon. Det er godt at kunne holde varmen, når man bevæger sig i blæsten udenfor. ;))
Se også her, hvad der findes i samme shop og poesiens verden:
http://www.baker-street-studios.com/shop/ephemera/stream-of-thoughts/
http://suebenwell.com/books/stream-of-thoughts/
Solskinsrige hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
