|
0
registrerede
1095
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Fremtidssamfundet
Hvor er vi, dér i virkeligheden
for os –
stjernens er stjernens
virkelighed
og månen er månens, således som de
i form og størrelse, farve og glans
ser ud her fra bakken.
Og ikke flydende lava, protuberanser og flammer
og ikke ørkenstøv, sten og øde kratere,
og det er nøjagtig som det skal være.
Stjernerne og månen kan klare sig selv,
og planeterne og solen.
Men ikke det liv på jorden
som alt for mange af os alt for ofte
har placeret i samme mentale afstand fra os
som himmellegemerne, hvad enten det findes
nabonært, en kloderunding herfra, eller
hvad end der sker det – når blot vi har,
hver eneste af os, penge og varer,
bekvemmeligheder og nok energi.
Men – hvis det kommer dértil at vi selv,
hver eneste af os, bliver eneste virkelighed
for os selv, bliver intet, slet intet
til virkelighed mer for os. Hverken træet og månen
eller trækfuglen og stjernerne. Hverken barnet og solen
eller naboen og ordet.
Hører vi kun
vort eget hjerte, forstærkes dets slag
til en hamren mod brystets
inderside – som på en port
slået op, en dag,
ud til brændende byer, forgiftet jord,
panikslagen folkeflugt ad motorveje
mod intet
andet end luftsyn af livet engang. Fra vejkant til synsrand
hvirvlende ørkner af knogler og sand.
- Thorkild Bjørnvig, 1981.
Også firserne politiske liv handlede for en stor del om miljøudsigterne i lyset af gentagelser om vækst, vækst og vækst, hvor særlig skyggen fra kernereaktorerne på den anden side af hegnet virkede umådelig truende. Også i dag ville en tilfredshedsundersøgelse i Tinget få politikere til at klø sig i knolden i mødet med så ukendt et ord - og spør' man i dag om planters og træers navne, eller hvor megen social erfaring og aktivitet fra arbejdsmarkedet der ligger til grund for de mange meninger om menneskers trivsel deri, vil hegnet mellem spørgsmål og besvarelse øjeblikkeligt vokse. Ikke at naturen skal tilskrives tilfredshed, eller for den sags skyld "ånder" og guder, blot ville flere muligvis være mere tilfredse med livet, hvis naturen i og omkring dem ikke var dem så fremmed, hvorfor det stadigvæk er en god idé at behandle den ordentligt:
This curious world which we inhabit
is more wonderful than it is conve-
nient; more beautiful than it is use-
ful; it is more to be admired than it
is to be used.
- Thoreau.
mvh
Simon
|
|
|
|
