|
0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.
Har man sagt Bjørnvig og natur, så følger helt naturligt mere natur og Vagn Lundbye ...
Totem Albert Dam
Nordbo ved tiliset uvejrssejl
spejdende horisonten rundt
Shaman i pyramidisk halvmørke
mellem amøbe og pukkelhval
Søger på vandring i sig selv
langs følingers mælkeveje
Sammenfaldet af træ og kvinde
***
Qallunaatut Upput
Du er dette digt
hvor du søgende
et sted at gemme dig
går med færre og færre smil
fra ansigt til ansigt
i en halvtom
langelandsk rutebil
og deler ud af en håndfuld
brændte mandler
Du er dette blik
henad en stenet strand
langs Østersøen
hvor du søger
efter dit land
i de hvide skyer på himlen
med et ansigt
hvor kun din venten
og brune øjne er tilbage
Du er dette hjerte
som skinner rødt
på de store isbjerge
og endeløse snemarker
hvor din slæde med
sæl og ryper
glider om de yderste
forbjerge
gennem de sidste
slugter
mod bopladsens trommelyde
og den stigende forventning
blandt dyr og mennesker.
***
Eventyret og Kærligheden og de grå ulve
Liggende i modlys
den sidste lille flok
ved bredden af en strandsø
hvor sulfoskummet
og flydende fisk
stiger og falder
omkring dunhammerne
Uvidende om ozonbæltets
og engangsemballagens
svindende tidsfrist
ruller et par store unger
legende rundt på engen
For blot et par somre siden
gik der endnu
hellige uden hensigt
græssende urokser
i baglandets stille kult
En gammel hunulv rejser sig
og vejrer længe
mod ildskær inde i landet
og rundt om hende
rykker flokken tættere
Over dem er himlen
mere himmel
end nogensinde
mere mulig
end nogensinde
Renen og ørnen er væk
og der er ikke længere
end et par løvfald
mellem den lille flok
og et modent brombærkrat
hvor landets sidste bjørn
liggende på siden
med et næsten gennemgnavet ben
i en stålsaks
fik øjet og maven skudt op
i tusinder af hjem
I samme bevægelse
bryder ulvene ud af stilheden
stryger forenede med stedet
i et fastlagt forløb
ud til havet
hvor de løber lidt frem
og tilbage
inden de med fralandsvinden
begynder at svømme
ud mod de græssende
rener og urokser
de brune bjørne
og ørne som forlængst har set dem
Dyrets og træets og Jordens tal
tegnet i alt levende væv
står skrevet henover himmelhvælvingen
Eventyret og kærligheden udspringer
af virkelighedens stilhed
og uforanderlighedens kredsende magi.
***
Syngestykke
Menneskene synger
siger det syge barn
og vender sig ind mod
væggen
Husene synger
fortsætter en stemme
i støvregnen på de øde
veje
Stjernerne synger
kommer det lidt efter
inde fra skyggerne bag
gravene
Alting har sin sang
siger bedstefaderen
og sætter sig hen til
sengen
Go'morgen og go'lørdag til dig
RoseMarie
|
|
|
|
