annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Light Blue Mind Rødhus marts
Hvem er online?
0 registrerede 26 gæster og 89 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

p.s.:

GLEMT FORAAR
1940

Alle de vaade Veje
lyser og staar i Blomst.
Jomfruer brænder Olie
for Vaarens tilbagekomst.

Ind gennem Ventetiden
blomstrer de blegt og ømt,
Vejenes unge Træer
og Drømmende de har drømt.

Jomfruer brænder Olie
for den ventende Rytterfærd.
Han red over andre Veje.
Og mødtes med noget dér.
_ _ _

Den tunge og lyse Olie,
ødselt var den fordelt.
Men Flammerne daler langsomt,
og nogen slukkes helt.

Jomfruer brænder Olie.
Flammen er lav og blaa.
Og nu er det snart September.
Hvem venter i mere paa?

- Morten Nielsen.

Underligt, at se hvordan en eller anden har beskrevet Halfdan Rasmussen på Wikipedia, og i den eng. version betragtes hans digte ligefrem som fortrinsvis nonsens for børn og voksne – mange går på bedste Se & Hør-manér mest op i at han ”stjal” sin vens kone, som om denne intet selv havde at sige dertil. Ligesom hos Benny Andersen er der hos Halfdan Rasmussen umådelig alvor i ordenes gang, også de lette trin:

Kemo

Du vendte dig om
som ville du sige farvel.
Dit hår var borte.
Din mund var en tynd, lille streg.
Du standsede op.
Mit blik slog dig roligt ihjel.
Jeg skyndte mig væk
fortvivlende fattig og fej.

*

Forbi

Hun tændte lyset for at se
om det var mørkt
men så kun natten strømme ind
og snefnug falde.
Og døren græd på sine hængsler
da hun gik
og hendes hænder tømte rummet
for musik
før hun blev et med intet
og med alt og alle.

*

Skrumpealder

Din glatte hud
er blevet tør og runken.
Din røv er kold
og din begejstring lunken.

Du vågner træt og stiv
i alle lemmer
bortset fra et
hvor intet klør og klemmer.

Så står du op
og børster dine plomber
og svælger dine pillers
dybvandsbomber.

Du lyner ned
for bukserne og håber
at du vil kunne morse
et par dråber.

Du venter
og kvitterer med en brummen
ved lyden af Chopin
i w.c. kummen.

Så er din dag begyndt
på bedste måde.
Og det er lykken
og en sælsom nåde

at kunne lade vandet
nu og her
trods skrumpetid
og prostatabesvær.

*

Noget om en hovedafbryder

Hans sjæl var træt. Hans pung var tom.
Han brød sig ikke mere om
at bryde sig om noget.
Han brød med ven. Han brød med viv.
Han brød med dette usle liv,
som var ham lidt for broget.

En vinteraften klokken fem
tog han en brødmaskine frem.
Af sult man må formode?
Aknej! Af tabt besindelse
afbrød han al forbindelse
imellem hals og hode!

Nu sover tyst på Assistens
en stakkel uden common sense
med sjælen sort og sodet.
Ak, syndere og mordere
blir nemt et hoved kortere,
såfremt de taber hodet!

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Misforståelsen
af somo
18/10/2025 09:00
Egen tro - og andres
af Anonym
08/10/2025 19:03
Godmorgen og god dag
af Hanskrist
05/10/2025 12:26
Dumme svin
af Hanskrist
10/09/2025 10:25
Lys
af Hanskrist
06/09/2025 11:11
Nyheder fra DR
Lige så lille som et riskorn: Carlsberg..
20/10/2025 08:19
Variabel rente hitter hos nye boligejere
20/10/2025 08:18
Aalborg Universitet bygger nye lokaler o..
20/10/2025 07:43
11 virksomheder og syv personer sigtet f..
20/10/2025 05:57
To døde efter fragtfly glider af landin..
20/10/2025 00:44
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Justitsminister: Louvre-røveri giver ne..
20/10/2025 06:27
EU-lande ventes at vedtage stop for russ..
20/10/2025 06:21
Nye EU-sanktioner mod Rusland kan blive ..
20/10/2025 06:05
For første gang i ni år vælger flest ..
20/10/2025 05:34
Lukket afkørsel på motorvej sender bil..
20/10/2025 05:19