|
0
registrerede
52
gæster og
228
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Den senere William Heinesen – en opsang til forårsbadet, et batteri af udvist menneskelighed, og sikke en bedstefar!
Tusinde master i regn
Hvilken herlig by!
Afgangsstationen ved færgestedet bliver udvidet
og er blokeret af stilladslabyrinter.
Man snapper sig en mundfuld bitterbrændevin
før overfarten til Cytheres Ø.
SÃ¥ ud i stilladsskoven.
Så ud på vandet
med en liden geyser i brystet.
Fortryllende regn og tåge.
Fortryllende hverdag,
sjaks og sjap og pløre.
Hvor er det dog godt og rigtigt.
Hvor er det trivielle vidunderligt
når blot baggrunden er glad forventning.
*
Den røde kjole
Hvad vejret angår
blev hendes tolvårige fødselsdag en fiasko:
gråvejr og bygehimmel.
Ikke en solstråle.
Men denne skuffelse opvejedes hurtigt og tusindfold
af Den røde kjole.
Den røde kjole –
tro nu ikke
at det bare drejer sig om et pynteligt stykke tøj
af kønt changerende blomstret stof.
Oh nej
det var noget ganske andet og mere,
noget virkelig sublimt.
Det var hjertensfryd uden grænse.
Det var poesi og apoteose.
Det var blomstrende enge
og tusinde valmuehaver!
Det var landskaber
himmelstrøg
indian summer i vældige skove,
rosa midnatssol over polkalotten!
Det var selve vort hjem i kosmos,
vores livsalige regnbuekode
når den fanger lyset
i sine vandes morgenspejle!
Det var endnu mere:
det var sjæl og skæbne –
ja undskyld
nu bliver deres korrespondent vist selv noget eksalteret!
Men som hun står dér,
vores lille fødselsdagsbarn foran spejlet:
disse øjnes jordisk/overjordiske lykke
på grænsen af gråd!
Dette bristefærdige smil
der næsten lige så godt kunne udtrykke
en stor tragédiennes bundløse smerte!
Nej, stem i, instrumenter,
og bring os ind i en rimeligere dimension!
Kom, strygere, rejs jeres lystige storm!
Kom, alle blæseres henrykte fugleskare!
Kom pauker og bækkener
med glædeskluk fra dybe vande!
Kom triangler og kastagnetter
med jeres dansende perlerader af fornøjet timelighed
og sund fornuft!
Kom, kontrabas,
kom gamle prøvede ven,
stor og stærk og faderlig
og tag vores forheksede fødselsdagsbarn venligt og fast
ved de spinkle skuldre
og tryk et svalende kys på hendes pande!
- William Heinesen.
mvh
Simon
|
|
|
|
