|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
Tak for go'e ord ... og nu til flere finurlige nisserier fra en morgennisse :))
Digtet
Hun spurgte mig, hvordan et dig bli'r til.
Jeg svared' sanddru: - Kun fordi det vil!
Man intet andene går sin gang.
og lytter til små fugles morgensang - .
en tvivlsom digter, men utvivlsom synder,
da kyllingen i en forsagt begynder.
at pikke på sin skal, for den vil ud.
Og resten gør såmænd den gode Gud ...
***
Hvad en gammel bissekræmmer fortalte mig om pigerne
Se - no'en er jo skabt til at danse med
- og no'en til at føde en sønner,
og no'en til at lappe og lave ens mad
og no'en til at be' ens bønner.
Der er pi'er med ansigt og pi'er med krop,
- og no'en har guldhår og -nakke,
og no'en kan starte og no'en gå med,
når det gælder den sidste bakke.
No'en er som himlens små engle af sind
(- ja, no'en har det omvendt desværre!)
- og no'en kan malke og spille klaver,
men de bliver færre og færre.
Men finder du dydernes sum på et brædt
- det hænds - nå, jeg véd det for fanden! -
tja - så kan du roligt belave dig på,
at pigen er gift med en anden.
***
Nytår 1942
Vær rolig, mit hjerte, i blæsten
- vær tapper, min ængstende sjæl,
en dag skal skyerne splittes
af solens glødende hæl.
En dag skal det fygende angstvejr
- de driver, der skjuler vort mod,
forsvinde og smelte, og våren
skal varmende gå i vort blod.
En dag skal vor pantsatte håben
med kongelig mønt løses ind,
og modet, der svides af kulden,
skal grønnes og gro i vort sind.
Thi landet, vi elsker, har løndom
af evigt, ukueligt liv,
og hvisker til den, der kan lytte,
som sommervind hvisker i siv.
Hvisker: Vær rolige, hjerter,
vær tapper, hver sjæl, fuld af ve.
Lad stormene isne ved solhverv
- min løndom skal vårbrudet se.
Nis Petersen
Dejlig dag til dig
RoseMarie
|
|
|
|
