annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
10 oktober Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 313 gæster og 155 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Solen skinner og februar lugter allerede af forår, yderligere gør Jac som fuglenes sang én glad, en vane han tillagde sig år tilbage, længe før sin død; at være død på så nærværende en måde, er nu også hans bestemmelse, en sprogets humørstige mellem andre vidunderlige digtere:

Regnen er så vred i år

Fødderne spejler sig i pytter, alting går mig af hånde i år,
kun min boksertud er i farve, min sære stolthed og prang.

Så jeg vil købe mig et gråt sæt tøj, og lader alle se mig i bitterhed,
og lader radioen flimre i genudsendelser, holder kæft og er til.

Måske kan vinduet hviske mig noget, det kunne være en fuglerute,
jeg hører skridtene fra min seng, alle i sårbart nervøst trav.

Men loftet er nu et poetisk puslespil, der er solen sin fantasi.

*

Jeg føler vores lejlighed hjemløser mig

Alle disse tomme reoler, hele min himmel står i udstueventen,
vi er gået ind i endnu en alder, og mon ikke den holder livet ud.

Gulvsliberen lakerer os, og snart vil malerne stå og trippe, syngende,
men det får vel en ende, det er årets sommerferie, men vi står fast.

Snart vil kroppen løsne sig, og jeg kan sætte mig på podiet igen,
sprogene vil falde tilbage i deres rygge, og en rytme blive normal.

Så ingen tanker om vejret i dag, for det magter ingen, gudskelov.

*

Jeg er så valsende i halsen

Skoven stirrer sådan på mig, galdegrøn som den står, erindrende,
men jeg bliver her kun kort, der er mani i mig, en masse dans.

Alle disse porterglimt i mine fingre, verden er kun til udfordring,
strandene har lagt sig ud, vandet sitrer, vi er alle med på bølgen.

Men hvorfor vågner man altid op til længsel, til disse mange somre før,
til pigerne der bød én op, hvor man stod akavet, og undskyldte sig selv.

Drømmen kan være så vidunderlig, men så falder morgenaviserne ind.

- Jac.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk