annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15538991
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372510
Et andet syn 1980929
Jesu ord 1518467
Åndelig Føde 1466259
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
0 registrerede 269 gæster og 127 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Morn’ RM..

En lille før nytårs-hilsen med en pøs digte fra Jens August Schade, der næsten må høre til dem der er flest af her i Mellemrummet, men når først stemningerne er krøbet ind i én, forstår man straks hvorfor; han nærmest sådan en slags sneens mand mellem digtere i en bogreol - godt nytår..;)

I toget en decemberaften

Jeg sad i et tog engang for resten
og hørte tude decemberblæsten,
tu-huh, den højeste vintervind!
I vinduet sad jeg, med hånd ved kind.

Å, Danmark, hvor er du et dejligt land.
Jeg elsker din sorte decemberrand
mod himlens gul-hvide løvetand,
den slappe sol – som den stråle kan!

Som den stråle kan i dit vintervejr
i søle, sprøjt og halvmørke træer,
jeg ser det blegviolette skær
i mudder her, mens en sol sank dér.

Og mørket lå, som en ting bag huse,
jeg hørte togets skinner suse
igennem huse, igennem ting,
jeg elsker, elsker de mørke ting.

Ved vinden mon, at jeg elsker den?
Den er min gode, min sande ven …
Se, elskov knuses, og storm forgår,
men elskov varer, og storm består.

*

I sne

Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply
står støt og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel
af hvidt snefog omkring to sorte sko,
to sorte strømper, en kjole så sort som to

vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2.
Det ser hun på kirkeuret. En stille ro,
skabt af den dunede gade, ligger omkring os to,
mens stormen raser. En stille og mægtig ro

i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to
store, fortættede øjne, som kærlighed, håb og tro
har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro
og drikke the og tænke.” Og jeg så godt, hun lo

i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.

- Schade.

mvh
Nissen
Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af Anonym
29/03/2024 03:03
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Luftalarmer over hele Ukraine i nat: Én..
29/03/2024 02:41
Økonomisk hjælp på vej til amerikansk..
29/03/2024 02:03
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Israelsk militær: Højtstående Hamas-m..
29/03/2024 00:25
Nyheder fra Religion.dk