annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Symbol
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 490 gæster og 2213 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Morn’ RM..

En lille før nytårs-hilsen med en pøs digte fra Jens August Schade, der næsten må høre til dem der er flest af her i Mellemrummet, men når først stemningerne er krøbet ind i én, forstår man straks hvorfor; han nærmest sådan en slags sneens mand mellem digtere i en bogreol - godt nytår..;)

I toget en decemberaften

Jeg sad i et tog engang for resten
og hørte tude decemberblæsten,
tu-huh, den højeste vintervind!
I vinduet sad jeg, med hånd ved kind.

Å, Danmark, hvor er du et dejligt land.
Jeg elsker din sorte decemberrand
mod himlens gul-hvide løvetand,
den slappe sol – som den stråle kan!

Som den stråle kan i dit vintervejr
i søle, sprøjt og halvmørke træer,
jeg ser det blegviolette skær
i mudder her, mens en sol sank dér.

Og mørket lå, som en ting bag huse,
jeg hørte togets skinner suse
igennem huse, igennem ting,
jeg elsker, elsker de mørke ting.

Ved vinden mon, at jeg elsker den?
Den er min gode, min sande ven …
Se, elskov knuses, og storm forgår,
men elskov varer, og storm består.

*

I sne

Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply
står støt og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel
af hvidt snefog omkring to sorte sko,
to sorte strømper, en kjole så sort som to

vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2.
Det ser hun på kirkeuret. En stille ro,
skabt af den dunede gade, ligger omkring os to,
mens stormen raser. En stille og mægtig ro

i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to
store, fortættede øjne, som kærlighed, håb og tro
har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro
og drikke the og tænke.” Og jeg så godt, hun lo

i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.

- Schade.

mvh
Nissen
Seneste indlæg
Ved du hvorfor?
af somo
11/04/2026 10:26
Næstekærlighed
af Arne Thomsen
05/04/2026 22:14
Misforståelsen
af somo
27/03/2026 09:00
Sunde kirker
af sundekirker
21/03/2026 17:10
Fri tro
af Hanskrist
10/03/2026 12:52
Nyheder fra DR
En dræbt og flere såret ved turistattr..
20/04/2026 21:41
EU forventer strid om olierørledning l..
20/04/2026 20:58
Amerikansk r'n'b-sanger tiltalt for drab..
20/04/2026 19:46
Danske virksomheder i USA kan få ulovli..
20/04/2026 19:24
Græske eksroyale må beholde deres efte..
20/04/2026 18:42
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Vicedirektør afløser Tim Cook og blive..
20/04/2026 20:44
Producent af babymad afpresset: Fandt ro..
20/04/2026 20:38
Personbil er kørt ind i lastbil på hov..
20/04/2026 20:19
Canadisk kvinde dræbt ved skyderi ved p..
20/04/2026 19:52
Ammunitionsryddere fra Forsvaret unders..
20/04/2026 19:10