|
1
registreret
(1 usynlig),
1774
gæster og
139
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM..
En lille før nytårs-hilsen med en pøs digte fra Jens August Schade, der næsten må høre til dem der er flest af her i Mellemrummet, men når først stemningerne er krøbet ind i én, forstår man straks hvorfor; han nærmest sådan en slags sneens mand mellem digtere i en bogreol - godt nytår..;)
I toget en decemberaften
Jeg sad i et tog engang for resten
og hørte tude decemberblæsten,
tu-huh, den højeste vintervind!
I vinduet sad jeg, med hånd ved kind.
Å, Danmark, hvor er du et dejligt land.
Jeg elsker din sorte decemberrand
mod himlens gul-hvide løvetand,
den slappe sol – som den stråle kan!
Som den stråle kan i dit vintervejr
i søle, sprøjt og halvmørke træer,
jeg ser det blegviolette skær
i mudder her, mens en sol sank dér.
Og mørket lå, som en ting bag huse,
jeg hørte togets skinner suse
igennem huse, igennem ting,
jeg elsker, elsker de mørke ting.
Ved vinden mon, at jeg elsker den?
Den er min gode, min sande ven …
Se, elskov knuses, og storm forgår,
men elskov varer, og storm består.
*
I sne
Det fyger om Holmens Kirke. En sort paraply
står støt og stemningsfuldt stille i stormens hvirvel
af hvidt snefog omkring to sorte sko,
to sorte strømper, en kjole så sort som to
vidunderligt sorte øjne, som stråler. Klokken er 2.
Det ser hun på kirkeuret. En stille ro,
skabt af den dunede gade, ligger omkring os to,
mens stormen raser. En stille og mægtig ro
i eftermiddagens svindende lys blinker i disse to
store, fortættede øjne, som kærlighed, håb og tro
har gjort så store. Hun siger: „Lad os gå hjem i ro
og drikke the og tænke.” Og jeg så godt, hun lo
i lyset fra gadelygten, som tændtes på Holmens Bro.
- Schade.
mvh
Nissen
|
|
|
|
