|
1
registreret
(1 usynlig),
183
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøjsa, du nisserinde..;)
Det var da en god idé, for lys må der til, her i det blæsende mørke landskab med de mange sagn; og julen der svajer på små humørtoppe, i hvis øjne hele juleriet skinner - uh, hvor de gør én glad..;)
Ved jo julen er din hjertesag, så klem ska' du selvfølgelig ha', samt ønsket om en herlig jul med dine, store som små - og gid alligevel, at du må blie begavet så du næsten skammer dig, hi hi, det er så herligt et syn, når Bedste sidder dér og helt mangler ord, et sjældent syn, javel ja, men ikke mindre velkomment...hø hø..;)
Sølvvinget himmel over graner, skummende vandtænder og gåture langs stregen med vinden pludrende i bukser, ingen får et ord indført, men Rifbjerg har jo alligevel sagt det hele:
awhi aha ahå
iwhå amin anim habuba
a åj a gøj saw ha waloj a mi
a hu a whonne
a går it a mawhomluj a hi
a la la romme
si woner waj a to do sij
a la tive a somme
nåh hølen wi a hora hiw
tawa ta mo wi wane
a kømmer mi to fjale wot
de go tu me a skamme
a hole meg wa rænne rut
ti skotte unja warænne
det ha æ los de gammel pjok
de kama sgu dasamme
*
jamen den bor ikke i de huse
uvenligheden
det er en tilsnigelse
se dog hvor de vinker
med skodder og værk
en vejrhane her
en vimpel der
her er skam intet forborgent
hvor vejen vender og
slår sin bugt og breder det hele ud
så enhver kan se
at her bor idyllen
her sidder venner i lys og taler
og taler og
om lidt kommer fadet
med mad
mens aftenstjernen tændes
og solen går op
og går ned
det er ikke der den bor
uvenligheden
kun i lyngen og på toppen af
klitten
hvor de døde har sat hinanden stævne
og slæbt sig op på ryggen af alle
de sagn petroleumslampen har skabt
og som nu tyndes ud over
hæklede duge og gamle kommoder
og uden at nogen forstår det
forvandles til pludselig kremten
og knubbede ord et skænderi ligefrem
eller en umådelig trang
til at stå ved vinduet
og stirre ud i ingenting
eller et regnvejr med ryggen til og en holdning
der kun kan tolkes uvenligt
*
Men den fastholdelse
er heller ikke gyldig
den dur ikke
for det er så smukt i dag
havet roligt
himlen hvælvet
og svalerne flyver
altid på jagt
efter sig selv
efter sig selv efter sig selv
projiceret ud i
myriader af prikker
sorte
usynlige som den længsel
man jagter selv under
volter og ustandselige
manøvrer
for at få noget at spise
og fortære sig selv
for det er så smukt i dag
havet roligt
himlen hvælvet
og svalerne flyver
- Rifbjerg, Kandesteder suiten, 1994.
Bedste julehilsner m. tak for både Jensen, Svendsen & Tafdrup, ikke mindst..;)
Nissen
|
|
|
|
