|
1
registreret
(1 usynlig),
131
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Persiske digte, et udvalg oversat af ægyptologen Erik Iversen, 1943.
Een er den elskede, men om sig har hun stillet
for at betragte sig titusind Spejl,
og hvert af disse viser hendes Billed
forskelligt efter Glassets Klarhed og dets Fejl.
- Maulã-nã Djã̃mi.
*
I Livets Bog som Pennen frem vi glider,
og slettes ud.
Vor Smerte prentes tæt paa Bogens Sider
og slettes ud.
Paa dette vilde og umættelige Hav
af Stormen pisket, vi som Bølger frem os strider,
og slettes ud.
- Fikri Khurasani.
*
Se dette Legeme, en ussel Tue kun
over en Grav.
Se Himlens Hvælv, en muret Bue kun
over en Grav.
En Krypt er Verden, vi dens Døde,
og Solens Skin, en Fakkels Lue kun
over en Grav.
- Mulla Rushdi Rustamdãri.
*
Den Tanke som i alle Ting er gemt og dybt begravet,
er Billed af den Skaberaand som alle Ting har lavet,
men hæver skumtækt sig af Grund en Kam, af Stormen avet,
saa kalder vi den Bølge blot, endskønt den dog er Havet.
- Shams-ed-Din Kirmãni.
*
Hvor haardt Fornuften end imod Lyst vil kæmpe,
saa maa den dog for Kærlighedens mindste vink sig lempe.
Selv Natten der kan skjule en Verden med sit Slør
formaar ej Skæret fra den mindste Gnist at dæmpe.
- Sehãbi Asterabãdi.
*
Sultanen lod slaa op sit kongelige Telt paa Ærens Mark
og var saa borte.
Derwishen viste Verden fra sig med et Spark
og var saa borte.
Kort sagt, i tvende Dage kom en broget Fugl
som sang en Strofe fra et Træ i Livets Park
og var saa borte. –
- Risa Shirãzi.
*
Har end til sidste Draabe du Lykkens Bægre tømt
hele dit Liv,
Var end din elskte trofast og blev du elsket ømt
hele dit Liv,
vil dog naar Timen kommer Tro og Lykke blegne
og alt i Livet synes dig en Drøm, som du har drømt,
hele dit Liv.
- Abũ Sa’id.
*
Vildt i min elsktes Lokker raser Nattens Vind.
Hvem skimter Retfærds Vej i Skæbnens viltre Spind,
naar af de gyldne Timer jeg gad gerne Tusind give,
for kun et Nu at strejfe med min Aande blidt din Kind.
*
I Drømme har dit Navn jeg sagt
og Mørket veg for Ordets Magt,
saa midt i Natten jeg fik se
en Sommermorgens gyldne Pragt.
I samme Time har maaske
min Stemme dig af Drømme vakt,
I samme Time har maaske
du i en Drøm din Mund mig rakt.
*
Med Alnaturen strides Østenvinden,
thi den vil ikke mere bære Duft fra Linden
og den vil ikke mere bære Duft fra Roserne,
den vil kun sagte vifte dig om Kinden
*
Det var min Agt som Stenen haard at være,
der dump for ingen Tones Magt vil klinge,
og ved sin golde Favn ej Kim ej Frø kan nære. –
Forgæves, thi fra Stenen selv
saa jeg den stærke Elskovs gyldne Gnister springe.
*
Giv hende Kundskab, Østenvind,
kun om min Kummer og min Klage,
men gør det blidt. –
Thi skulde sandt du først fortælle
frit om min Smerte og dens Vælde,
saa maatte hendes Død du foraarsage.
*
Se hvor Guldstolen Straaler
fylder Foraarets Skaaler
med Jasmin og Viol,
Se hvor Farverne straaler, –
Og den mægtige Sol,
i sin Herligheds Stol
hvis Lyshav vort Øje ej taaler
hvis Lyskraft ingen udmaaler,
faar al sin Glans alene,
fra min elsktes Øjnes Straaler.
*
Friheden er et Hav
dets Fisk er Hjerter
der svømmer frejdigt om
paa kaade Tangskovs Færder,
blandt rød Koral og Rav.
men dets Leg er snart forbi, –
thi fra Bredden driver Elskov Fiskeri.
Hun meder med særlig Madding,
med Guldkrog og Ambralokker,
til Randen er fuld hendes Fadding
og Smaafisk i Stimer hun lokker.
De la’r sig saa gerne tage
og ønsker for sent tilbage,
for Elskovs Guldsnøre fri. –
*
Jeg priser Gud som i min Verden
har Dag og Nat til Skifte sat:
den gyldne Dag, som er dit Ansigt,
dit sorte Haar som er min Nat.
*
Kun derfor er mit Øje, at det din Skønhed
kan Spejlet holde,
Kun derfor er mit Hjerte, at det dit Billed’
kan Telt udfolde.
*
„Hvorfra den Glans som staar om dine Lokker dig?”
„Hvor finder Lyset vel i Rummets Mørke vej,” –
„Da længst er visnet alle Somrens Roser nu,
hvor kan da dufte som af tusind Roser du?”
*
Hvor tit har ikke Sorgen søgt mit Hus at naa,
man altid fandt den Porten lukt og stængt med Slaa,
nu aabner den hver Dør, den banker ikke paa,
alt kun fordi den ses, dit Bud at gaa.
- Hafis.
mvh
Nissen
|
|
|
|
