annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15678261
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381510
Et andet syn 1991201
Jesu ord 1523116
Åndelig Føde 1522482
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 199 gæster og 190 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for at la' mig græsse lidt hos Grass ... og turen går videre henover markerne her, hvor græsset stadig er grønt :))

Forlængst er ønsket om det fantastiske faldet
for håbet om i det mindste det bedste
som nu må vige for bønnen til,
at det værste ikke skal ske.
Næsten taknemmelige
vises vi af små katastrofer
på plads i tilværelsen
stor og brændende som Spaniens Land.
Mens mørket falder på,
og de tørre palmer bag persiennen hvisler,
lyser mit hvide kød op som en gletscher
i værelse 19's spejlblanke bord,
som jeg bukker mig over for at tænde et lys
for sjælen, som ikke ses.

***

Jeg falder i staver midt i en sætning,
mens ord efter ord dejser ud af mit sprog,
digtet gendøbt i læsket kalk
blotter de største, mest hjemløse gloser:
Som tunge godsvogne hamrer de ind i hinanden,
en enorm og sælsom bevidstløshed
famler efter det sted,
hvor sjælen er loddet fast til kødet
hvem tør skrive, når kloden står stille,
så de, der skal ind i verden, og de, der skal ud,
ikke svimler idet de passerer hinanden

***

Tilegnet alt det der har stået for længe i regnen
i varmen i skyggen i blæsten i verden;
alt der står lænket til livet
mens solen braser igennem dets anløbne omrids.
Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe
langs murens kalk og faldstammens bulede gaze
for først at slå ud som rust, så støv –
det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst
ir, korrosion og belægning nævnes,
for dette er tilegnet alt, der er hjemløst
og søger en bolig i elnettets vildnis,
urinen, en henkastet tegning.
Ikke tilegnet torskens skelet,
hvidt på den hvide tallerken,
men de trævler af fisken der sidder og rådner
mellem en guldtand og én af sølv;
blodet der glider på tandtrådens voks
og glinser i spejlet foran dit ansigt.
Dit ansigt som ikke kan ses i et spejl,
kun i en andens.

Søren Ulrik Thomsen


Bedste hilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Min ”religion”
af ABC
24/04/2024 11:49
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Hirtshalsmotorvejen er helt spærret i s..
24/04/2024 12:14
Rute 13 ved Nørre Snede er igen åben e..
24/04/2024 11:50
Russisk viceminister varetægtsfængslet..
24/04/2024 11:39
Populær plante i danskernes have frarå..
24/04/2024 11:35
På trods af kinesisk spionagesag vil ty..
24/04/2024 11:00
Nyheder fra Religion.dk