|
1
registreret
(1 usynlig),
1134
gæster og
297
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
I kronik- og essaysamlingen Litterært selskab skriver Jacob Paludan meget smukt om Martin A. Hansen, og får i kraft af noget han skrev om sin hjemegns skove, dette mindebillede:
Hvem är, som ej vår broder mins,
Fastän hans skugga mer ej fins?
Fastän hans valdthorn tystnat har,
Är skogens genljud ändå qvar.
Ân Floras fåglaskara
Skall ömt hans spel förklara,
Än jägarn vid sin snara
Akall på sin pipa svara
Hur, ibland Orfei söner
Af Bacchus krönt s¨sköner,
Han utan like var.
- Bellman.
Lidt humor:
En ven af Mark Twain beklagede sig i sit brev:
»Er der noget værre end at have tandpine og ørepine samtidigt?«
Twain skrev tilbage: »Ja, reumatisme og St. Veitsdans«.
Twain skrev et brev til en god ven og inviterede ham på besøg. Vennen svarede, at det det desværre var ham umuligt, og sluttede sit svar med en dengang almindelig brevformular: »Gud være hos dig.«
Kort efter skrev Twain tilbage: »Han kom ikke. Sørg næste gang for at sende en, vi kan regne med.«
Nu har man i Danske Bank ingen etiske principper, sandsynligvis svømmede banker i Mark Twains levetid heller ikke i dem. Under en konkurs stimuleredes hans uvilje mod banker og bankmænd, han yndede at karakterisere en bankdirektør som en mand, der udlåner en paraply, når det er tørvejr, og forlanger den tilbage, når det begynder at regne.
»Alle klager over vejret, men der er ingen, der gør noget for det…«
*
At intet sker
Jeg længes efter det, at nat og dag
går over os som stille bølgeslag.
At tiden er et spil af sol og jord
og ses på, hvad du gør, og hvad
der gror.
At verden er den samme år for år,
og livet går med det, at livet går.
Jeg længes efter det, at intet sker.
Men intet sker jo næsten aldrig mer.
- Piet Hein.
mvh
Simon
|
|
|
|
