|
0
registrerede
509
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Apropos Per Højholt, hvis forsvindingsnummer jeg ikke tror en døjt på, idet han om et øjeblik vil observeres sidde og iagttage mossets bevægelse henover bordets glæder, om hvilket han som dansk auricula er en evig kær gæst. Det er bare at slå det ud, øret, så høres både Gitte og alle de andre:
Rødhætte går til scenen
Hyrdetimer er min force, javist, men ikke så
små
pastoraler som dem i lysthuse og camping-
vogne,
næe, giv mig nyset ude, mellem tyttebær og
revling,
under sandbakkens ene eller den
strandblomstblå
skovfyr, du, eller bævreraspen, det er mig …
Milde Moses, der kommer ulven, jeg kender
ham
på skriften og det brændende lokum – hej,
Perdido, tak for brevet og husk nu at næste
gang
du får skum i mundvigen og braser ud af
lupiner
er jeg lige i nærheden, du, tæt på, i fåreklæder
*
At voldtage stilheden
Ved indgangen til labyrinten lagde jeg et navn
fra mig. Det havde aldrig været mit. Nu har jeg
glemt det, men hvis I derude vil mig noget, så
råb »kar!«, »kartoffel!«, »koffert!«, »konvo-
lut!«, »kedeldragt!«, eller »kaserne!« eller
»knap!«, for nu at tage dem med k. Til sidst
kommer så også jeg, sgu ikke fordi jeg hedder
Kurt, men fordi jeg godt lige vil se hvordan det
tager sig ud, tilfældet, når det er overladt helt
til sig selv.
Det nøjagtige ord
for »jeg« mangler
Da den aldrende digter døde skrev man om
ham at han havde sit eget univers. En under-
søgelse foretaget af yngre kolleger fastslog da
også, at havet i hans bryst nu lå stille som et
spejl, at stjernerne i hans øjne var falmede og
hjernens galakser for svandt med lynets hast og
at det var begyndt at sne i hans venstre øre.
Hvis der kun var 1 solsort tilbage ville dens
sang forfalde, uden svar ville den komme i
tvivl. Efter en tid ville ingen som hørte den
vide at det var en solsort. Hvornår er der ikke
flere solsorte tilbage, jvnf. den kinesiske vand-
gran, Kristus etc.?
- Per Højholt.
mvh
Simon
|
|
|
|
