annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705811
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383757
Et andet syn 1992990
Åndelig Føde 1529753
Jesu ord 1524685
Galleri
ER DU GAL MAND
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 472 gæster og 40 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Den første plade jeg købte med Benny Holst var Sangen om Jenny, som er fra samme periode, måske 1978. Han er en fremragende visesanger, ja jeg håber da minsandten han lever endnu. Han, Thorup, Poul Banks, Toftlund og mange andre har altid kriblet glad i mine ører, grundet netop den så levende viseglæde, der altid fik Martin Andersens violin til at synge stjerner ind i øjnene på os alle sammen. Benny Holst hører i mine ører til digterne, så det var fint at gense ham her i Mellemrummet..;)

Og jeg er helt enig, Suzanne Brøgger er bestemt også digter m. stor Peter Pen, og lever glædeligvis stadig og har et godt liv i det næsten Martin A. Hansen-agtige univers. Så vi får stadig læseværdige glæder fra hendes bord - Den pebrede susen og Brøg var blandt dem der fik glæden op i mig, man ku' kalde dem deltagelser. Der er jo netop også brug for deltagelse i disse igrunden fattige politiske tider, selv om næsten ingen længere orker at slå i dynen, og det gælder bl.a. tidens fascistiske fjæs rundt om os, der ustandselig - som en lille sur nisse - vokser op igen og igen og derfor må holdes øje med af mennesker med lidt sund fornuft mellem ørerne, hvorimellem også SB nu engang hører til. Det var bestemt også noget af det der bekymrede Benny Andersen, denne tids træthed og ladens stå til, fordi der ska' skrabes penge sammen til alle de umulige lån osv. At der er noget at glædes over, er vi jo ikke i tvivl om..;)

Her lidt af det første fra disse øjne, nærmest skabt i en daværende verden, hvor lyden Strunges glædesplask ved samme bord blot er minde:

Ud af mine øjne

Ud af mine øjne
flyder i glimt
to både
der driver uden sejl
på det mørke vand
nær den algegrønne kaj
hvor billede på billede
af krop og køn
fra en anden verden
stødes frem
og ruller tilbage igen
ét for ét
medens sæden løber
mellem fingrene
ligesom fisken svømmer
under bådene
ud og ind
mellem blinkene sten.

*
At være fisk

At være fisk med dig i vandet
er trættende for mine finner
men strømmen er god
for vores lykke
og dine øjnes metalliske skær
er så smukt
når de ser mig her
mellem stenenes sølvgrå bjergrygge
hvor jeg opfanger alt det
der strømmer fra dig
i bølger.

*

På bunden

Dit åndedrag som hårde bølgeslag
mod bådens teakfinér
og lyden af bølgerne
der sparker tungt mod stævnens bund
når øjnene glider frem i mørket
som lysende fiskestimer
ryk på ryk gennem vandet
smagen af grøn grøn tangskov
når sæden sprøjter mod ganen.

- Pia Tafdrup.

*

En anden herolds blikfang fra samme verden:

At jeg har været på spritten

jeg har været på angsten længere end tulipanen vist står mod til,
jeg har elsket flere glansbilleder end de fleste vil kunne forstå
i sorg og forvirring har jeg set rummene falde ned som krystalis,
jeg har været på spritten længe inden at digtet og kærligheden
blev en mulighed og set en mor der skiftede karakter mens hun græd,
jeg har set dem døende tømme sig mens de kaldte fortvivlet på en
far der ikke fandtes jeg har set pulsen helt åben en tidlig morgen.

*

Ingen sange vil fortabe sig

der er de levende
der er de levende

så pludselige med disse spontane skrig
højt op i sommerluften,

og folk på gaderne
der et øjeblik står stille
mens de glemmer
at fortrænge sig selv,

står helt stille og opløftes
i formuleringerne af disse ærlige skrig,

der får en til at elske
disse klare dages voldsomhed,

det er så usigeligt
det er så usigeligt,

bare det at stikke sine hænder
igennem mure og glas,

og mærke ved en modstandspukkel
der bliver svagere svagere og let,

eller at sparke sig dybt
ind i alle grusbunkerne,

og mærke sig en lethed
af overrumpende tilfredsstillelse,

for du er jo midt i livet her
med hænder der er bundet til noget
efter berøringerne med vores utalte verden,

og så er det man ser op
for at vise sin prangende taknemlighed,

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere ned gennem gaderne
med lyse råb til friheden…

- F.P. Jac.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
27/04/2024 18:12
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Ruslands industriproduktion stagnerer
27/04/2024 19:32
Danmark investerer i Ukraines forsvarsin..
27/04/2024 18:30
Selskab overvejer at lukke flyrute melle..
27/04/2024 17:05
Propalæstinensisk protestlejr opløst p..
27/04/2024 16:55
Store mængder kokain fundet i banankass..
27/04/2024 16:14
Nyheder fra Religion.dk