|
0
registrerede
687
gæster og
424
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Et hei natten, RM..
Du, der nu som tusinder af øjenlåg danser i drømme under månen, der her har en skyklap for sit ene øje, mens den med det andet fornøjet ser nattelivet udfolde sig, ska' da også ha' lidt til det vågne øje - bevares, Morpheus må fra selv de månekære ha’ sin afgift, andet ville da også se kønt ud. Ind imellem må man bare ta’ sig natlige friheder, dog er det bedste nattevandringer med månen på skulderen og ugleøjne i ryggen langs skovbryn i et svagt oplyst maleri. Da mærkes lysten til at stemme i og sammen synge gamle Bilbos yndlingsvandresang:
På min arne ilden flammer,
I min hytte står min seng,
Intet, intet foden lammer,
Rundt omkring i mark og eng
Er der træer, er der stene,
Som kun vi for se alene.
Træ og blomst, græs og blad,
Forlad og glad! Forlad og glad!
Bakke, bæk, vej og sti,
Vi går forbi! Vi går forbi!
Umuligt ikke at glide ind i skovens lydrum, blie til enter med vagtsomme øjne, og det er ikke bare småkravl man ser på sin vej! Sådan et par fodtudser ka’ da finde på at synge også Bacchus en sang, ikke uset over en dram, som han sikkert selv ville ha’ værdsat og glad stemt i, før han betalte Charon sin sidste obol for overfarten. Ak ja, hvad mon han ville ha’ sagt til Fredmans röst:
Så lunka vi så småningom
från Bacchi buller og tumult,
när döden ropar: Granne, kom.
ditt timeglass är nu fullt!
Du, gubbe, fäll din krycka ner,
och du, du yngling, lyd min lag:
den skönsta nymf, som åt dig ler,
inunder armen tag.
Tycker du, att graven är for djup,
å välan, så tag dig då en sup,
tag dig sen dito en. dito två, dito tre,
så dör du nöjdare.
Blandt smukke kragetæer og billedskabere med Peter Pen, hører også denne herlige røst, og hvem er ikke blevet skåret til efter samme model:
Den ihærdige barber
(nærmest selvportræt)
Den ihærdige barber
har altid maskinen i ørerne
sidder i saksen
klipper små forvoksede ord ud af næseborene
på læsende kunder
der altid får kam til deres eget hår.
Gyser med dem
der får det kolde stål i nakken
fjerner skel fra øjenkrogene
dårlig samvittighed fra hovedbunden
og spuler efter med flere hold undskyldninger.
Aldrig snubler han over midterskilningen
men havner i det bløde fald ved venstre
tinding
Sakser sig igen hele vejen rundt
med hårrejsende elegance
børster ørekildrende de sidste ordrester af
jakkekraven
og viser os bukkende frem i nakkespejlet.
- Torben Brostrøm.
*
Apropos Bacchus, ka’ man ikke dy sig for endnu et af Uffe Harders inderside-pennestrøg, nu varer det jo heller ikke længe før også solen bryder ud i sang, for med hans ord at føle et stærkt vemod over også den episke skippers forsvinden fra Kløvedal:
Græsk dag
I de springende delfiners morgen
knitrer den unge sol i skummet
og glæden rejser sig i sejlets omrids.
Udfoldet i den grænseløse klarhed
brænder lyset i den fulde glans’ ligevægt
og roen hviler uophørlig i søjlen
over blodets rene beruselse.
Stenens og bladets forvandlinger
frigør cikadesang
til purpurblæksprutten synker
i det levende hav.
mvh & god soldag
Simon
|
|
|
|
