|
0
registrerede
3683
gæster og
285
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
En af de mest vidunderlige digtere, og dem er der jo en del af, hvorimellem enkelte er en ganske særlig slags billedmagere:
Smedien
Det eneste jeg kender er en dør ind til mørket.
Ude, gamle aksler og rustende jernbånd:
inde, den forhamrede ambolt med den korte klang,
den uforudsigelige vifte af gnister
eller syden når en sko hærdes i vand.
Ambolten må stå et sted i midten,
hornet som en enhjørning, retvinklet i den ene ende,
anbragt dér urørlig: et alter
hvor han bruger sig selv i form og musik.
Til tider læner han sig, i læderforklæde, med hår i
næseborene, ud over karmen, mindes en klapren
af hove hvor trafikken farer forbi i skinnende rækker,
grynter så og går ind, med et smæld og et knips,
for at banke rigtigt jern ud, bruge blæsebælgene.
*
Tækkemand
Bestilt uger i forvejen viste han sig en morgen
uventet, cyklen var læsset
med en let stige og en sæk knive.
Han kiggede på det gamle bjælkeværk, stak til tagskægget,
splittede og håndterede neg af sammenbundne hvedestrå.
Derpå de bundtede stokke: nød og pil fik efterprøvet vægten, blev bøjede så han kunne se, de ikke ville knække.
Han syntes at bruge formiddagen til at varme op:
satte så stigen til, lagde velslebne klinger frem
og snittede i strå og spidsede ender af stokke
der bøjede på midten dannede et hvid-endet bundt
så han kunne fæstne sin verden håndfuld for håndfuld.
Liggende i dage på tørv over tagspærene
barberede og udlignede han spidserne, syede alting sammen
til en bulet bikage, en lap af stubbe
og lod os stå og måbe ad hans Midas-greb.
- Seamus Heaney.
mvh
Simon
|
|
|
|
