|
1
registreret
(1 usynlig),
451
gæster og
144
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i aftenstunden, Simon
Fra de Spredte digte som en hyldest til Benny Ordvender
Døden er ikke hvad den har været
Jeg kan se det for mig
bag mig
og lidt til højre
afsides nærvær
nærtstående fravær
kommende afskeder
med elskede venner
umistelige mistede
vordende genfærd
kister og urner
åbnede grave
hænder knuger hænder
tårer møder tårer
famlende efter ord
afmagt får magt
magt over ord
thi pudsig nok er den døde sjældent død
men er stille sovet ind
har fået fred
har vi mistet
er gået bort
faret hen
er taget fra os
er draget i forvejen
Derfor
lov mig
kære nulevende og medlevende
Jeg beder jer så mindeligt:
Når turen kommer til mig
gør det ikke værre for mig
end det i forvejen er
Vis respekt for min respekt for sproget
fortæl vidt og bredt
når den tid kommer
min tid
(det jager ikke)
at jeg er d-ø-d: DØD
og jeg vil være jer evigt taknemmelig
***
Fremtidsdrøm
Bittesmå oldebørn bygger rede i mine flyveklare ører
Børnebørn på vandring baner sig vej
gennem buskkadser på min brystsavanne
når lige inden solnedgang frem til min konvekse navle
som tilfældigvis
eller er det mon helt tilfældigt?
falder sammen med verdens ditto
Længere sydpå når vi til Mamre Lund
(til den tid muligvis Mimre Lund
hvor familiens ældste medlem
fortrøstningsfuldt tror på kødets opstandelse
og det evige kærtegn.
***
Erindring om Lysebu
Højt over storbyens sjap og jag
i frostklar ro
tæt på universet
ligger du
vidtskuende Lysebu
Tømret af tillid
funderet på fremtid
bygget af broderhånd
ligger du
vidtfavnende Lysebu
Med lange ganges snørklede stængler
blomstrende op i det åbne rum
hvor nordiske venner modes i lys
ligger du
vidtbringende Lysebu
***
Ry Højskole 100 år
Under alt for store jyske skyer
på bredden af en bred beslutsom å
langt fra verdenskortets største byer
blir øjnene runde og ordene små.
Fuglen borer næbbet gennem vinden
og åen gisper når en ørred slår.
Solens gløder ætser dig på kinden
mens blæsten fra vesten forvirrer dit hår.
Krydret duft fra lilla højderygge.
En åre skramler med sin åretold.
Træet ser forbavset på sin skygge
og du har det hele på nærmeste hold.
Stærke lærker stejler foran solen
i kanten af en lille vågen by.
Mellem åbne træer ligger skolen
som år efter år lever op til sit ry.
Folk og ord og verdenshjørner mødes.
Hver udbredt fordom sættes her på spil.
Tanker springer ud og sange fødes.
Du indser hvor vigtigt det er du er til.
Dagligt undergraves Janteloven.
Her lærer du at synde mod dens bud. Husk:
Dit mindreværd er helt i skoven.
Du skylder os andre at folde dig ud.
Barske byger stryger over egnen
som åbner sig for dagens verdensdåb.
Blanke tage smiler gennem regnen
og regnbuen maler et flerfarvet håb.
Stil dig under Jyllands klodeskyer
så ser du hvad det er du står og ser:
Langt fra verdenskortets største byer
forstår du at verden begynder lige her.
Benny Andersen
Eftertanker i taknemmelighed
RoseMarie
|
|
|
|
