|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
372
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.
Babettes gæstebud er hver gang en fryd, som fremkalder smil og latter. Ebbe Rodes udtryk i både stemme og mimik, når han gi'r den med sit Halleluja!, får mig til at juble og forventningsfuldt vente på det næste Halleluja! :))
Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning.
"Under historiens lette og ligefremme overflade ligger en række mangetydige og sammensatte lag, der gør fortællingen kompleks og abstrakt, og i sidste ende hæver den fra det gængse ind i kunstens verden. Babettes Gæstebud handler nok om mad, men i overført forstand. Maden såvel som Babettes karakter er egentlig springbrætter for en diskussion af store begreber og sammenhænge som retfærd og fryd, liv og skæbne, fysisk og åndeligt.
Det er helt centralt, at Babettes udsøgte middag og fremragende vin indvier menigheden i en sublim verden. På den måde bliver det tydeligt, at provstens forestilling om en uoverstigelig modsætning mellem jordisk og guddommeligt er uholdbar. Det er gennem sanserne mennesket kan skimte den guddommelige verden.
Babettes Gæstebud er på samme tid sprudlende uregerlig og nøje formmæssigt defineret. På den måde udfolder fortællingen sit højeste betydningsniveau, når den læses som en allegori over kunstens væsen. Det siges om Babette, at hun "er i Stand til at forvandle ethvert Maaltid til en Art Kærlighedsaffære - et Elskovsforhold af den ædle og romantiske Slags, hvor man ikke mere skelner mellem legemlig og sjælelig Appetit og Mæthed."
Det skyldes, at hun opfatter madlavning som en kunstart. I bredere forstand bliver altså kunsten i alle dens former midlet, der kan genskabe den tabte forbindelse mellem materie og ånd, himmelsk og jordisk. Denne tanke, tematisk formet som et spil mellem etik og æstetik, udgør i øvrigt en rød tråd i Blixens forfatterskab som helhed.
For mig at se er der mange grunde til at fejre sol og vand og frihed langt fra hverdagen i selskab med Babettes Gæstebud. Blixen er en særegen og helt unik forfatterinde, der samler sit stof alle vegne fra. Det afspejles med al tydelighed i historien om Babette, der nok er let tilgængelig og hurtigt læst - sanselig som en feriedag - men bliver ved med at give stof fra sig, uanset hvor mange gange den læses og genlæses.
Fortællingen samler det store i det små; gennem den komplekse komposition i kinesiske æsker udgør den en fin mosaik af poesi, psykologi, miljøbeskrivelse, underfundighed og vitalitet. Dens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!"
Ordene stammer fra denne artikel om bogen og fortællingen:
http://litteratursiden.dk/anmeldelser/babettes-gaestebud-af-karen-blixen
Filmen fik mig til at låne Ebbe Rodes Fodnoter i øjenhøjde som lydbog, og dén fik mig så til låne Fredrik Sjöbergs Fluefælden. Det er vist, hvad man kan kalde en sneboldeffekt i den allerfineste nysne ... og de skal lyttes til i dag samtidig med rengøringen ... :))
... og i aften går jeg igen ind i filmens verden, der hvor snebolden lige ruller forbi :))
Ha' en dejlig dag.
|
|
|
|
