annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
BUDDHA
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej i natta, RM..

Åh ja, la os bare ta en vals omkring ugletræet, det vil de kun synes er hygsomt..;)

Her et prosadigt til Franz Liszt fra digteren, der, still going strong i så mange vandreres tankerødder med et lille suk, får selv klokkeblomsten til ærbødigt at neje – samme suk høres skam fra en kælder i Bergen, hvor en velklædt poet er på nye opdagelsesrejser foran sin gamle skrivemaskine, med velanrettede stabler af bøger og sirlige rækker af blyanter ved sin side, og Baudelaires vandrestav der i horisonten skriver i støvet foran sig.
Det er dén slags poeter der beruser os i fortællerkunsten; ja det er lidt som at titte ud af Frederik Dessaus vippende italienskuffert ved siden af Inger Christensen med en verden foran sig, eller være i Simon & Garfunkels stemningsfyldte The 59th street bridge song og mærke Forest Hills i sig, apropos poesien som natbordsglæde fra ham med staven og musikken i rødderne:

Thyrsusstaven
til Franz Liszt

Hvad er en thyrsus? Åndeligt og digterisk set er den et religiøst værdighedstegn i præsternes og præstindernes hånd, når de fejrer den guddom, hvis tolke og tjenere de er. Men rent fysisk taget er den kun en stok, en ganske almindelig stok, en humlestang, en vingårdsstav, tør, hård og lige.
Omkring denne stok boltrer der sig viltert i lunefulde slyngninger stængler og blomster, nogle bølgende og flygtende, andre hængende som klokker eller omvendte bægre. Og en forbavsende pragt vælder frem fra dette virvar af linier og farver, der er strålende eller sarte. Er det ikke, som om den krumme linie og spiralen bejler til den lige linie og danser om den i stum beundring? Er det ikke, som om alle disse fine blomsterkroner og alle disse kalke, der udspreder dufte og farver, opfører en mystisk fandango omkring den præstelige stav? g dog – hvor findes den dødelige , som formasteligt vil vove at afgøre, om blomsterne og rankerne er skabt for stavens skyld, eller om staven kun er et påskud for at vise rankernes og blomsternes skønhed?
Thyrsusen er billedet på din forbavsende dobbelthed , mægtige og hædrede mester, du den hemmelighedsfulde og lidenskabelige skønheds dyrebare bakkant. Aldrig har en nymfe , ophidset af den uovervindelige Bacchus, svunget sin thyrsus over sine ledsagerinders hoveder med større kraft og uberegnelighed, end du svinger dit geni over dine brødres hjerter. - Staven, det er din vilje, ret, fast urokkelig. Blomsterne, det er din fantasis flugt omkring din vilje; det er det kvindelige, der udfører sine pragtfulde piruetter omkring det mandlige. Du rette linie og du arabesken, hensigt og udtryk, viljens stejlhed, ordets bølgen, det ene mål, de talløse midler, du geniets almægtige og udelelige blanding, hvilken analytiker vil nogensinde have mod til at prøve på at opløse og adskille dig?

Kære Liszt, gennem tågerne, hinsides floderne, udover byerne, hvor klavererne udsynger din hæder, hvor trykkemaskinerne tolker din visdom, hvor du så end er, i den evige stads herlighed eller i de tågede drømmelande, som Gambrinus skænker sin trøst, hvad enten du improviserer sange fulde af fryd eller af uudsigelig smerte, eller du betror papiret dine dybe og dunkle tanker, du den evige vellysts og de evige kvalers høje sanger, filosof, digter og kunstner, jeg hilser dig i udødeligheden!

- Charles Baudelaire.

Man forestiller sig Inger Christensen sidde lidt uroligt, dér i Frederik Dessaus vippende italienskuffert, snart med blikket på jordens liv og snart med en himmels salte vand i ansigtet, en rejsende i livet der får mere end det hele med sig:

Med strejf af sjælefred og søde løgne,
med dunet skær af grøn smaragd og jade
kan irislarverne, der selv er nøgne,
efterligne piletræets blade.

Jeg så dem æde deres eget billede,
som så blev foldet sammen til en puppe,
til sidst hængt op som det det forestilled,
et blad blandt andre blade i en gruppe.

Når sommerfuglen med sit billedsprog
kan overleve bedre ved at stjæle,
hvorfor skal jeg så være mindre klog,

hvis det kan dulme angsten for det øde
at kalde sommerfuglene for sjæle
og sommersyner af forsvundne døde.

- Inger Christensen.


Noget tyder nu på at Ivan sad med hendes hår i ansigtet og nød en gammel Falernervin, begge rejsende i samme dal:

Spring ud af puppen, sommerfugl, og bliv!
Und dine blege vinger lysets pragt!
En krusning på et ocean af liv
vil lade hånt om hele havets magt?

Du maler ødselt dine mures sten
men mure er og blir de, til du ser
at du er mange, alle, ikke en:
Vi er et grænseløst og navnløst ler.

Så glem din falske titel, glem dit jeg!
Du er alting, alting er i dig.

- Ivan Malinovski.

Her er ikke kun ugler opmærksomt på vingerne, flagermus pifter rundt som jetjagere og snapper føde i luften. Aldrig er de tæt på at ramme én, måske det var ekkolokation cyklister skulle udbygge...;)

mvh & god regndans..;)
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk