|
0
registrerede
191
gæster og
132
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn’ RM..
Lyden af vandet nærmer sig, men en nisse har længe jublet i min, når jeg så Malinovskis sorte maver under kronens suk med kaffen på hæld, man næsten mærker træets tørst, selv agurkerne hænger med hovederne og minder nu mere om franske kartofler.
Snart vil Thors hammer dundre så jorden skælver, træerne strække armene over den forunderlige lyd af vandets piblen, mens hvide streger skærer i himlen så bevingede holder vejret og deres unger trykker sig, men uglen vil parat skutte sig og slå ned på skovbundens flygtende, derefter hurtigt glide tilbage i sin hule.
Man skulle være ugle, alene dens årvågne blik på verden under sig når den strækker de lange vinger ud for at se lidt på sagen. Pc-børns øjne minder egentlig lidt om uglens, med tiden vil evolutionen dog give dem et mere rektangulært præg, men stadig stirrende, som den beundrende VU’er der æder sit idol, eller korsedderkoppen foran sit husalter under fodboldkampen. At være ugle, er friheden til at nyde ethvert indfald med stoisk ro og lukke dagens uro ude – et liv så væsensforskellig fra det på pinden, tomt stirrende på Poul Thomsen der fodrer altid sultne Balder med godbidder, mens vovses øjne ligner kiks der misundeligt stirrer på uglens vinger….
Den flyvske tanke er vidt forskellig fra tanken om at flyve, der altid har lukket drømme ind i øjne. Alene elegancen ved frit at svæve på luftstrømme henover trætoppe og søer, slå sig ned hvor og når som helst trætheden indfinder sig, er en drøm med perspektiver. Men tanken er flyvsk som en undervisningsmedisters! Evolutionen vil hurtigere sørge for rektangulære øjne end for fjervækst, desværre for de stakkels skolebørn, der nu allerede fra nulte klasse, vil drømme om flugten fra medisterens frygteligt stirrende blik.
Det skal blive godt med regn i ansigtet, og lyden når den roligt falder på træers blade, mens blikket vandrer rundt på himlen:
.
Skyernes skole
Jeg iagttar skyerne
deres blændende rande
og sorte maver
med springende skybrud
hvor sækkene brister.
Hvad driver dem
over stok og sten?
En lille sky
skjuler pludselig
et stort bjerg
en stor forsvinder
som en lille prik
i horisonten.
Hvad får dampene
til at stige?
Regnen til at falde?
Vandbærere!
Er jeres veje
uransagelige?
Lader I ikke altid
hånt om bjergbondens
håb og bønner?
Elevatorer!
Favoriserer I ikke
de øverste etager
og deres statistik?
Jeg taler ikke om politik
jeg taler om katastrofer:
i dag længes frøet
fordi det tørster
i morgen drukner det!
Stumme skyer
får svæveflyets barduner
og skyskraberens TV-
antenner til at synge
andre er svangre
med sorte brag
og hvide klinger
og slår jorden
med stumhed.
Jeg iagttar skyerne
for at forstå verden.
Om vinteren en blytung
dyne over landet
om sommeren materiale
til termikkernes tårne.
Jeg læser om tryk
temperaturer og luftstrømme
jeg fotograferer skyerne:
hvaler svampe
lamper bjerge.
Til højre en mørk
mur af vandmasser
til venstre en enlig
aftensky over ørkenen
– hvad er meningen?
En lille rød fjer
river sig løs
af en vild dans
med usynlige vinde
og svulmer majestætisk
ind i intet.
Var dens rasende rytme
flugt eller oprør?
Dens sjældne farve
varsel eller minde?
Jeg iagttar skyerne.
Den eneste kilde
til kundskab om kræfter
er studiet af former
og formernes bevægelser.
- Ivan Malinovski.
mvh
Simon
|
|
|
|
